Traveling Wilburys Vol. 1: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
RedBot (diskussion | bidrag) m r2.7.2) (Robot ændrer ja:トラヴェリング・ウィルベリーズ Vol.1 |
MGA73bot (diskussion | bidrag) m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery> |
||
Linje 27:
I oktober blev ''Traveling Wilburys Vol. 1'' (navnet fik det på grund af usandsynligheden for at der ville komme endnu et) udgivet. Sangen "[[Handle With Care (sang)|Handle With Care]]" fra albummet havde i forvejen været udgivet som single. Selvom singlen ikke kom op i toppen af hitlisterne (i USA stoppede den på #45), gjorde albummet, og nåede #16 i Storbritannien og #3 i USA. Efter at have været på hitlisterne i mere end fyrre uger opnåede albummet dobbelt-platin. Mens Harrison og Petty havde haft nylige succeser, havde Dylan, Orbison og Lynne ikke haft et album som nåede så højt i flere år. På det tidspunkt havde intet Dylan album nået to millioner solgte plader. Som en kritiker sagde, var det "et af årtiets største kommercielle kup."
Alle gruppens medlemmer har mindst 1 sang hvor de selv synger for. Numrenes musikstil bærer ofte præg af personen der synger den. Dermed virker ''Handle with Care'' f.eks. meget som samtidige George Harrison-numre, ''Tweeter and the Monkey Man'' har det samme "historiefortællende" aspekt som flere andre Dylan-sange, ''Rattled'' leder tankerne tilbage på [[Electric Light Orchestra|ELO]] og ''Not Alone Any More'' minder meget om flere af Roy Orbisons tidligere kærlighedssange. På ''End Of The Line'' synger alle fem medlemmer et vers hver
De fleste kritikere sagde, at gruppens beskedne ambitioner var friske og afslappende. Gennem [[1989]] og [[1990]] høstede albummet mange anerkendelser, ikke mindst en [[Grammy]] for [[Grammy Award for Best Rock Performance by a Duo or Group with Vocal|"Best Rock Performance by a Duo or Group"]].
Orbison døde meget pludseligt af en blodprop [[6. december]] [[1988]], hvilket kom som en chok for store dele af musikindustrien og pressen. Pladeomslaget til "End Of The Line", gruppens anden single, blev fotograferet fire dage efter Orbisons død. Det forestiller en guitar i Orbisons gyngestol, det blev taget som en hyldest
Både ''Traveling Wilburys Vol. 1'' og dens uventede efterfølger, ''[[Traveling Wilburys Vol. 3]]'', fra [[1990]] udgik i midten af [[1990'erne]], dermed tilfaldt alle rettigheder senere Harrisons efterladte efter hans død i [[2001]]. Efter at alle hans soloudgivelser er hjemfaldet til [[EMI]] efter næsten tyve år med Warner Bros. Records, som distribuerede hans [[Dark Horse Records]] pladeselskab, lader det til at begge Traveling Wilburys albums vil blive udsendt på ny gennem EMI. Tom Petty er blevet citeret for at sige at de ville blive genudgivet sent i [[2005]], men de blev først genudgivet i Juni 2007.
| |||