Uran-235: Forskelle mellem versioner

8 bytes tilføjet ,  for 10 år siden
m
Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>
m (r2.7.2) (Robot tilføjer gl:Uranio-235)
m (Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>)
Hvis bare én <sup>235</sup>U-[[neutron]] rammer en <sup>235</sup>U-kerne, vil en kernereaktion være påbegyndt. Hvis massen af uran er stor nok til, at fissionen er selvopretholdende, siger man, at massen er [[kritisk]]. Massen af uran (eller andre radioaktive stoffer, som fx [[plutonium]] ), der er påkrævet for at en fission kan opretholde sig selv, kaldes således den [[kritisk masse|kritiske masse]]. For at stoppe kernereaktionen i et [[kernekraftværk]] fra at løbe løbsk, styrer man fissionen med kontrolstave, typisk bestående af [[hafnium]], [[cadmium]] eller [[Bor (grundstof)|bor]], der absorberer nogle af de løse neutroner, hvorved man kan kontrollere fissionsprocessen. En ukontrolleret fission kan betyde en dårligere udnyttelse af energien, eller ligefrem en [[kernefysisk nedsmeltning|nedsmeltning]]. I et [[kernevåben]] resulterer den ukontrollerede selvopretholdende fission i en egentlig, og ekstremt voldsom, eksplosion.
 
Fissionen af ét <sup>235</sup>U atom generer 200 [[Elektronvolt|MeV]] = 3,2 × 10<sup>-11</sup> J, svarende til 18 TJ/[[mol (enhed)|mol]] = 77 TJ/kg. Ca 5 % af energien forsvinder dog i form af [[Neutrino]]ner <ref>[http://www.tpub.com/content/doe/h1019v1/css/h1019v1_85.htm ''Energy release from fission'' - fra Atomic and Nuclear Physics, DOE-HDBK-1019/1-93]</ref>
 
== Beriget uran ==
Under [[Manhattanprojektet]] gik uran under betegnelsen '''oralloy''' – en sammentrækning af [[Oak Ridge, Tennessee]], navnet på den by, hvor berigelsesreaktoren lå, og ”alloy” ([[dansk (sprog)|da.]]:[[legering]]). Oralloy bruges stadigvæk som fra tid til anden som en betegnelse for beriget uran.
 
I dag findes der omkring 2000 tons højt beriget uran i verden <ref>[http://docs.nrdc.org/nuclear/nuc_06129701a_185.pdf ''Safeguarding Nuclear Weapon-Usable Materials in Russia'' - af Thomas B. Cochran, 1997-06-12]</ref>.
Det <sup>238</sup>U, der bliver tilbage efter oparbejdelsen, kaldes [[forarmet uran|forarmet]] eller udarmet uran. Forarmet uran er langt mindre radioaktivt end selv neutralt uran, men har stadig en meget høj [[densitet]], hvilket gør det velegnet til fx armering af køretøjer og til panserbrydende ammunition. Kun omkring 5 % af forarmet uran finder dog anvendelse, resten deponeres.
 
 
== Berigelsesmetoder ==
Isotopseparation er en besværlig og energikrævende proces. De to uranisotoper har en næsten identisk vægt - <sup>235</sup>U er kun 1,26 % lettere end <sup>238</sup>U. Der eksisterer forskellige måde til at separere de to isotoper, men de udnytter alle den lille forskel i [[atomvægt]], skønt der forskes i nye metoder. Fælles for metoderne er også, at de oparbejder uranet ved at gentage den samme proces igen og igen - lidt lige som, når man fx [[destillering|destillerer]] [[alkohol]].
 
== Noter og referencer ==
274.384

redigeringer