Urdu: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
JYBot (diskussion | bidrag) m r2.7.1) (Robot ændrer pa:ਉਰਦੂ |
MGA73bot (diskussion | bidrag) m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer |
||
Linje 1:
[[
'''Urdu''' er det nationale sprog i [[Pakistan]], og hører til blandt de [[indoeuropæiske sprog]]. Det tales også i [[Indien]] og hører til verdens ti største sprog. Men da moderne [[hindi]] og urdu i høj grad kan ses som ét sprog, er sproget verdens næstmest talte sprog, næstefter [[kinesisk]].
Navnet har samme oprindelse som det [[dansk (sprog)|danske]] ord ''horde''. Begge ord stammer fra [[tyrkisk (sprog)|tyrkisk]] ''ordu'' (= hær, lejr). Stormogulerne i [[Delhi]] var oprindeligt centralasiatiske [[nomade]]r, og deres [[hof]] kaldtes derfor ''urdu-e mu'allâ'' (= lejr kejserens). Dette gik så over til at betegne deres sprog, og blev efterhånden forkortet til ''urdu''. <ref>Finn Thiesen: "Likheter mellom norsk og urdu", ''Språknytt'' (s. 34), udgivet af Språkrådet, 0032 Oslo</ref>
De urdutalende muslimer i Indien og Pakistan nedstammer fra [[hindu]]er, der i [[middelalderen]] gik over til [[islam]]. Men det hinduistiske [[kaste]]system tog de med, og bruger det persiske ord ''birâdarî'' (= brorskab) til at betegne "en kaste". I det daglige gør kastesystemet sig ikke meget bemærket, men i det øjeblik, en pakistansk fyr eller pige ønsker at gifte sig med én, der måske nok er en from muslim, men ikke tilhører det rigtige ''birâdarî'', kan kastesystemet hurtigt blive en afgørende faktor.<ref>Finn Thiesen: "Likheter mellom norsk og urdu", ''Språknytt'' (s. 37)</ref> I takt med større viden omkring oprindelsen af kastesystemet, så synes problemet at være på vej ud af samfundet
Urdu og [[hindi]] anses af sprogvidenskabsfolk som ét sprog. Hindi skrives med [[devanagari]]-alfabetet, mens urdu skrives med et modificeret [[arabisk alfabet]], i lighed med [[persisk]]. Urdu beskrives som at have samme grammatisk struktur som hindi, men benytter sig så af et hav af [[låneord]] fra persisk og arabisk. Moderne hindi låner en række ord fra urdu, hvorfor forskellen under en almindelig dagligdags samtale ofte ikke er så markante. I samtaler hvor der kræves større sproglig kunnen, bliver forskellene i ordvalg markante.
Linje 13:
Konsonanten ''h'' er meget ustabil, men ''n'' og ''m'' er blandt de mest stabile sproglyde vi har. Begynder et urdu-ord med ''n'' eller ''m'', er der gode chancer for at finde et beslægtet dansk ord med samme begyndelsesbogstav: ''Mâ'' = mor, ''mausî'' = moster (hvor både urdu ''-sî'' og dansk ''-ster'' er forkortede former af det indoeuropæiske ord for "søster", som i urdu ikke har overlevet som selvstændigt ord, men er erstattet med ''bahin''), ''muñh'' = mund, ''na'' = nej, ''nîcê'' = ned, ''nâk'' = næse, ''nayâ'' = ny, ''nangâ'' = nøgen. <ref name=thiesen35>Finn Thiesen: "Likheter mellom norsk og urdu", ''Språknytt'' (s. 35)</ref>
Suffikset ''-ende'', som i dansk "sovende", genfindes i urdu ''-inda''. Man har ord som ''âinda'' (= fremtid, egentlig "kommende"), ''parinda'' (= [[fugl]], egentlig "flyvende"), ''bâshinda'' (= beboer, egentlig "værende"), ''sharminda'' (= skamfuld), ''numâinda'' (= repræsentant). Og selv om de danske ord "nevø" og "niece" er indlånt [[fransk]], er de også indoeuropæiske og beslægtede med urdu ''navâsâ'' (= dattersøn) og ''navâsî'' (= datterdatter), som urdu på sin side har lånt fra persisk. Flere låneord fra persisk er ''nâm'' (= navn), ''nâf'' (= navle), ''murdâbad'' (= død over, beslægtet med "mord") og ''mard'' (= mand
Et indoeuropæisk fællesskab for verbet "at bære" genkendes i urdu ''bhârî'' (= tung). ''Bhâr'' betyder "en byrde" (på [[norsk]] "en bør"), og indgår som sidste led i urdu ''dilbar'' (= en kæreste, "hjertetyv"), hvor ordstammen ''bar-'' viser til "at bære, bortføre". <ref name=thiesen36>Finn Thiesen: "Likheter mellom norsk og urdu", ''Språknytt'' (s. 36)</ref>
| |||