VM i fodbold 1930: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
TjBot (diskussion | bidrag)
m r2.7.2) (Robot tilføjer mt:Tazza tad-Dinja tal-Futbol 1930
m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>
Linje 1:
'''VM i fodbold 1930''' var det første [[VM i fodbold]]. Turneringen blev afviklet i [[Uruguay]], der var blevet valgt som vært, fordi landet var [[Olympiske Lege|olympisk]] mester i [[fodbold]] (vundet i 1924 og 1928), og fordi det fejrede sit 100 års uafhængighed. Ud over at være den første vært, blev Uruguay også den første verdensmester ved at slå [[Argentina]] 4-2 i finalen.
 
Deltagerne til det første VM i fodbold blev inviteret - og således er VM i 1930 det eneste verdensmesterskab uden en forudgående kvalifikationsturnering. På grund af den lange og dyre rejse over [[Atlanterhavet|Atlanten]] valgte kun få [[Europa|europæiske]] hold at deltage; blot to måneder inden turneringen startede, havde ingen hold fra Europa officielt tilmeldt sig. [[FIFA|FIFA's]] formand, [[Jules Rimet]], og den uruguayanske regering blev nødt til at gribe ind og lovede at betale rejseudgifterne for de deltagende europæiske hold. Fire hold tog imod tilbuddet og den tre uger lange sørejse: [[Belgien]], [[Frankrig]], [[Rumænien]] og [[Jugoslavien]].
 
Dermed kom deltagerantallet op på 13, og holdene blev inddelt i fire grupper. Alle kampene blev spillet i Uruguays [[hovedstad]], [[Montevideo]]. Eftersom der ikke var spillet kvalifikationskampe inden, var VM's to åbningskampe (spillet samtidig den [[13. juli]]) også de første VM-kampe nogenside. [[Frankrig]] slog [[Mexico]] 4-1, mens [[USA]] samtidig besejrede [[Belgien]] 3-0 i den anden ende af byen. Frankrigs [[Lucien Laurent]] scorede det første VM-mål nogenside. USA's [[Bert Patenaude]] lavede det første [[hattrick]] i VM-historien, da hans hold slog [[Paraguay]] 3-0.
 
De fire gruppevindere, Argentina, Jugoslavien, Uruguay og USA, gik videre til semifinalerne. Begge semifinaler endte 6-1. Argentina slog USA, og Uruguay besejrede Jugoslavien. Eftersom den senere så traditionelle bronzekamp ikke blev indført før [[VM i fodbold 1934|1934]], er VM i 1930 det eneste VM uden kampe mellem semifinalerne og finalen. Imidlertid hævder visse kilder, heriblandt en
FIFA Bulletin fra 1984, at kampen rent faktisk fandt sted (Jugoslavien - USA 3-1), men denne oplysning er ikke blevet officielt bekræftet endnu.
 
Den første VM-finale nogensinde blev spillet på [[Estadio Centenario]] i [[Montevideo]] den [[30. juli]] [[1930]]. En tilsyneladende ubetydelig kontrovers overskyggede optakten til kampen, idet de to hold ikke kunne blive enige om hvilket hold, der skulle stille en bold til rådighed for kampen. Dette tvang FIFA til at gribe ind og dekretere, at det argentinske hold skulle sørge for bolden til første [[halvleg]] og uruguayanerene bolden til anden halvleg. Kampen endte 4-2 til Uruguay (som var bagud 2-1 ved pausen), der dermed kunne tilføje titlen som verdensmester til de allerede imponerende olympiske titler. Jules Rimet overrakte [[Jules Rimet-pokalen|VM-pokalen]], som senere blev opkaldt efter ham. Kun én spiller fra den finale, [[Francisco Varallo]] (som spillede angriber for Argentina), er stadig i live i dag ([[2006]]).
Linje 133:
=== Semifinaler ===
 
* '''Argentina - USA 6-1''' (Estadio Centenario, Montevideo)
:1-0 Luis Monti (20.), 2-0 Alejandro Scopelli (61.), 3-0 Guillermo Stabile (69.), 4-0, 5-0 Carlos Peucelle (80., 85.), 6-0 Guillermo Stabile (87.), 6-1 James Brown (89.)
* '''Uruguay - Jugoslavien 6-1''' (Estadio Centenario, Montevideo)
:0-1 Branislav Sekulic (4.), 1-1 Pedro Cea (18.), 2-1, 3-1 Pelegrin Anselmo (21., 39.), 4-1 Victoriano Santos Iriarte (61.), 5-1, 6-1 Pedro Cea (65., 81.)
 
=== Finale ===
* '''Uruguay - Argentina 4-2'''
:1-0 Pablo Dorado (12.), 1-1 Carlos Peucelle (20.), 1-2 Guillermo Stabile (37.), 2-2 Predo Cea (57.), 3-2 Victoriano Santos Iriarte (68.), 4-2 Hector Castro (89.)
:Dommer: Jan Langenus (Belgien)
Linje 146:
== Kilder / eksterne henvisninger ==
{{Commonscat|FIFA World Cup 1930}}
* [http://fifaworldcup.yahoo.com/06/en/p/pwc/1930.html FIFA World Cup - Uruguay 1930]
 
{{VM i fodbold}}