VM i snooker: Forskelle mellem versioner

I 1940 vandt Joe Davis over sin lillebror Fred Davis 37-36. I årene under krigen blev der ikke arrangeret nogle turneringer. Turneringerne blev genoptaget i 1946, hvor Joe Davis vandt sit 15. VM -– en rekord, der sadig står. Joe Davis detog ikke i et VM siden -– nogle mente at dette var pga. at han ikke ville have ødelagt sin statistik som ubesejret.

Pga. uoverensstemmelser mellem spillere og den arrangerende association BACC blev der afholdt to turnering er i 1952. Turneringen World Matchplay, der blev arrangeret af spillerne, og som sidenhen er blevet betragtet som det egentlige VM dette år forsatte indtil 1957. BACC's egen turnering fandt blot sted et år i 1952 -– her vandt Horace Lindrum over Clark McConachy. Trods den gængse opfattelse af, hvilken turnering, der var det 'rigtige VM' er det Horace Lindrums navn, der er indgraveret i VM-trofæet.

Snooker gik herefter ind i en mindre succesfuld periode og der blev ikke arrangeret turneringer mellem 1958 og 1963. I 1964 blev turneringerne genoptaget i form af udfordringskampe -– en turneringsform, der blev anvendt indtil 1968. Dette betød at kampene fandt sted på uregelmæssige tidspunkter også mere end en gang om året. John Pullman dominerede denne periode totalt, da han klarede alle udfordringer og i alt vandt 7 kampe.