Vægtstangsprincip: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
PixelBot (diskussion | bidrag)
m r2.7.3) (Robot tilføjer hy:Լծակ
m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>
Linje 2:
[[Fil:Winged corkscrew.jpg|200px|thumb|En "vinget" proptrækker. "Vingerne" er faktisk vægtstænger, som omsætter den lange nedadgående vingevandring ved den yderende med lille kraft - til en kort opadgående vandring ved fortandingen ved inderenden, af korkproppen med stor kraft.]]
[[Fil:TyreLeverOnWheel.jpg|200px|thumb|Dækjern fungerer også vægtstænger, når anvendt på den rette måde.]]
[[Fil:ControlSurfaces.gif|400px|thumb|En traditionel [[flyvemaskine]] benytter også vægtstængsprincippet via massemidtpunktet (vippepunktet) og det [[Dynamisk opdrift|dynamiske opdriftsmidtpunkt]] - og flykroppen. Et traditionel flys massemidtpunkt (CoG) ligger typisk ca. under den store vinge hvor det dynamiske opdriftsmidtpunkt typisk også findes.<br />- Højderorets primærfunktion er ikke at skabe opdrift, men via vægtstangsprincippet at ændre eller bibeholde vinklen af den store vinge i forhold luftstrømmen.<br />- Siderorets primærfunktion er via vægtstangsprincippet at ændre eller bibeholde den "vandrette" vinkel af flykroppen og den store vinge.<br />- Krængerors primærfunktion er via vægtstangsprincippet at rotere flyet i urets eller mod urets retning. (Det skal bemærkes at vingefladerne, krængror, højderor og sideror, bliver styret af piloten i illustrationen formidlet via kabler/stænger og vægtstænger, men det er ikke det teksten ovenfor fremhæver.)]]
[[Fil:Servos.jpg|200px|thumb|En [[servomekanisme]]s horn - cirkel-, pind- eller dobbeltpindformet med huller - fungerer alle som vægtstænger. Jo tættere hullet er på monteringsskaftet, jo mindre vandring og større kraft. Jo længere hullet er fra monteringsskaftet, jo større vandring og mindre kraft.]]
En '''vægtstang''' er et primitivt men meget effektivt hjælpemiddel til [[Kraft (fysik)|kraftgearing]] (f.eks. løft) og [[fart]]gearing ("vej,afstand per tidsenhed").
 
En vægtstang består dels af en stang - det kan f.eks. være en gren, et bræt eller en metalstang - dels af et støttepunkt - det kan f.eks. være en sten.
 
Vægtstangen placeres med en ende under emnet der skal løftes et sted midt på stangen på støttepunktet og personen der skal lægge muskelkraften i presser så på stangens modsatte ende. Jo nærmere emnet (i forhold til personen) støttepunktet er placeret des mere kraft overføres til løftet.
Linje 24:
* Cykel pedalarm (overfører fodens tryk (og træk hvis racerpedal) til krankakslen (til tandhjulet til cykelkæden).
* [[Krumtapaksel]]
* [[Hjul]] med [[aksel]], [[vandmølle]]hjul ([[enkel maskine]]) - hjulet kan opfattes som / opløses i uendelig mange vægtstænger gående fra omdrejningspunktet og til der hvor hjulet skal afgive eller modtage kraft. Hjulet overfører kraft fra eller til omdrejningspunktet (akslen) eller et andet sted på hjulet.
** [[Tandkrans]]
* [[Svingplade]] - svingpladen kan opfattes som / opløses i uendelig mange vægtstænger gående fra omdrejningspunktet og til der hvor svingpladen skal afgive eller modtage kraft. Svingpladen overfører kraft fra eller til omdrejningspunktet - f.eks. en aksel.
* Mange (menneske)[[Knogle (anatomi)|knogler]] med påhæftede [[sener]] (kraftformidler) + [[muskler]] (kraftudøver) tæt på drejepunkt (knogleled). F.eks. lårben, arm, underkæbe... [[Ambolt (knogle)|Ambolten]] og [[Hammer (knogle)|hammeren]] i mellemøret fungerer begge som en slags vægtstænger.
 
== Eksterne henvisninger ==
{{Commonscat|Levers}}
* [http://www.youtube.com/watch?v=lRRDzFROMx0 youtube.com: Building Stonehenge - This Man can Move Anything]
* [http://apuls.dk Apuls.dk: Forhandler af vægtstænger]