Avarere: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Robot tilføjer sa:यूरेशियाई आवार लोग |
Rmir2 (diskussion | bidrag) m udvidet, fra svensk wiki |
||
Linje 1:
[[Fil:Historical_map_of_the_Balkans_around_582-612_AD.jpg|thumb|Avarernes rige i 600-tallet]]
'''Avarerne''' var et folkeslag med rige øst for [[Donau]] i det nuværende [[Ungarn]] og [[Rumænien]] i perioden 555 til begyndelsen af 800-tallet.
Deres oprindelse er uklar, da der ikke findes efterladte skriftlige kilder om folket. De formodes at være et [[Tyrkiske folkeslag|tyrkisk folk]] af ural-[[altai]]sk oprindelse, hvilket omtales i kinesiske annaler i begyndelsen af 400-tallet e.Kr., formentlig beslægtet med [[hunner]]ne, og de blev sandsynligvis fordrevet fra deres
Den første dokumenterede kontakt med [[Romerriget|romerne]] skete i vinteren 558/59 i [[Istanbul|Konstantinopel]]. Sammen med [[langobarder]]ne ødelagde de [[gepider]]nes kongedømme, som lå i [[Transsylvanien]]. De etablerede herefter en stat i Donauområdet, hvorfra de udvidede deres territorium ned mod de [[slaverne|slaviske]] områder, hvor de trængte ind i [[Dalmatien]] og i [[Grækenland]].
Avarerne fortsatte som en regional stormagt, der havde stor indflydelse på handelsvejene mod øst, og var på denne tid den vigtigste magtfaktor mellem [[Frankerriget]] og det [[Østromerske Kejserdømme|Byzantiske Rige]]. [[Karl den Store]] grundlagde en i forhold til [[Bayern]] østlig grænsemark som beskyttelse mod avarne. Denne grænsemark hed først [[Avarermarken]], men fik senere navnet ''[[Marchia Orientalis]]'', hvilket betyder den østlige mark. Området er grundlaget for det senere [[Østrig]].
Navnet for den gamle region [[Banat]] indeholder den avariske fyrstetitel "ban" (efter hærføreren Khagan Baian).
Avarerne var fordelte på flere stammer, hvis høvdinge alle lød under den fælles konge (''chaganen''). Med [[langobarder]]nes konge [[Alboin]] nåede chaganen Baian 567 til enighed om et fælles angreb på [[gepider]]nes land. Efter, at dette var erobret og langobarderne draget til [[Italien]] 568, slog avarerne sig ned på deres og gepidernes tidligere bosættelsessteder i Pannonien og lagde de i naboskabet boende bulgarer og slaver som lydfolk under sit vælde. Her blev de snart farlige naboer til det Østromerske rige. Deres hærgningstog mod dette begyndte 575 og fortsatte i 50 år med skiftede krigslykke og mange afbrydelser som følge af kortvarige tributaftaler. År 581 indtog chaganen Baian Sirmium det østromerske riges stærkeste værn mod deres hærgninger i det vestlige [[Illyrien]], 598 hærgede avarerne [[Dalmatien]], 619 viste de sig uden for [[Konstantinopel]]s mure, og 626 foretog de i fællesskab med [[perser]]ne, som hærgede på den lilleasiatiske side, en månedslang belejring af hovedstaden. Efter at være blevet slået tilbage af kejser [[Herakleios]] så de deres magt hastigt svindende. Deres bulgarske og slaviske lydfolk gjorde sig uafhængige, og vestfra ansattes de af [[franker]]ne. Først [[Karl den Store]] formåede imidlertid fuldstændigt at bryde deres magt. Som straf for, at de havde støttet den oprørske hertug [[Tassilo af Bayern]], foretog Karl 791 et hærgningstog frem til [[Raab (flod)|Raab]], og 796 stormede hans søn [[Pippin af Italien|Pippin]] avarernes mellem Donau og [[Theiss]] beliggende faste standlejr, som med volde og træmure var opdelt i syv [[koncentrisk]]e ringe, af hvilke den inderste omsluttede chaganens residens og de under århundrederne gennemførte plyndringstog ophobede skatte.
Bulgarerne knuste under bulgarkhanen Krums (802-807) de sidste rester af deres magt, og snart forsvandt avarernes navn helt ud af historien; det spores sidste gang i 873. Muligvis lever en under folkevandringerne til Kaukasus fordrevet rest af avarernes folk i det transkaukasiske distrikt [[Avarien]].
== Eksterne henvisninger ==
* {{runeberg.org|nfbb|0284.html Avarer}}
[[Kategori:Tidligere folkeslag i Europa]]
| |||