Østrigs politik: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
ZéroBot (diskussion | bidrag) m r2.7.1) (Robot tilføjer no:Østerrikes politiske system |
MGA73bot (diskussion | bidrag) m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery> |
||
Linje 17:
Efter [[jerntæppet]]s fald i 1989 besluttede Østrig gennem den nye artikel 23f i forfatningsloven et retligt grundlag for at kunne medvirke i fredsbevarende indsatser. Landet deltager herefter i [[NATO]]-programmet [[Partnerskab for fred]].<ref>[http://www.nato.int/pfp/sig-cntr.htm Signatures of Parterneship for Peace Framework Document]</ref>
Østrigs indtræden i EU blev indenrigspolitisk begrundet med, at man "indgår som neutralt land i EU".<ref>''Warum der EU-Reformvertrag aus verfassungsrechtlicher Sicht keiner Volksabstimmung bedarf
Dette skal ses i sammenhæng med formuleringen af forfatningsloven om neutraliteten, der fastslår 1) at Østrig af fri vilje erklærer sin stedsevarende neutralitet med henblik på varigt at kunne hævde sin uafhængighed udadtil og sit territoriums ukrænkelighed, og at Østrig med alle til rådighed stående midler vil opretholde og forsvare neutraliteten, og 2) at Østrig til sikring heraf i al fremtid vil undlade at tiltræde militære forbund og ikke vil tillade fremmede stater at oprette militære støttepunkter på sit territorium.
Linje 66:
Nationalrådet er Republikken Østrigs deputeretkammer og lovgivningsmagtens førstekammer. Der er 183 delegerede, der vælges af folket gennem direkte og hemmelige valg. Fra 2007 er valgperioden i Nationalrådet fem år, ligesom valgretsalderen er nedsat fra 18 år til 16 år.<ref name=bundpresd54>Bundespressedient, 2007, s. 54</ref>
Nationalrådet har tre formænd (benævnt ''Nationalratspräsident''), der også virker som stedfortræder for forbundspræsidenten, hvis denne er forhindret i at udøve sit hverv.<ref>[http://www.parlament.gv.at/NR/PRAES/AUFGG/Aufgaben_Portal.shtml Republik Österreich, Parlament, Präsidium des Nationalrates
Alle love forberedes i udvalg ([[tysk (sprog)|tysk]]: ''Ausshuss'') og besluttes i Nationalrådet. For at en lov kan opnå gyldighed skal Forbundsrådet have givet sin tilslutning. Såfremt denne tilslutning ikke kan opnås, kan Nationalrådet ophæve et veto fra Forbundsrådet gennem et såkaldt ''Beharrungsbeschluss'', der i praksis betyder, at Nationalrådet genfremsætter forslaget uden at det skal til høring i Forbundsrådet igen.<ref>Bundespressedienst, 2000, s. 14</ref>
Linje 78:
==== Forbundsforsamlingen ====
{{Uddybende|Forbundsforsamlingen (Østrig)}}
Forbundsforsamlingen består af Nationalrådet og Forbundsrådet i forening, og træder kun sammen ved særlige tilfælde. I følge forfatningen har forsamlingen flere opgaver, der vedrører Forbundspræsidentens virke. Forsamlingen udnævner formelt forbundspræsidenten, og forsamlingen kan efter indstilling fra Nationalforsamlingen beslutte en folkeafstemning om at afsætte forbundspræsidenten. Endelig kan Forbundsforsamlingen efter indstilling fra Nationalrådet eller Forbundsrådet beslutte, at der kan indledes sag ved forfatningsdomstolen i tilfælde af en anklage om, at forbundspræsidenten har gjort brud på forfatningen. Også krigserklæringer mod andre stater sker gennem beslutning i Forbundsforsamlingen.<ref>[http://www.parlament.gv.at/BV/AUFGG/Bundesversammlung_Portal.shtml Republik Österreich, Parlament, Bundesversammlung
=== Udøvende magt ===
| |||