Anden Mosebog: Forskelle mellem versioner

Ifølge Bibelen var Abrahams slægtningen flyttet til Egypten pga hungersnød i landet. [[Josef]] tog imod sine brødre i landet, da han var blevet indsat som en af de mægtigste mænd i landet. I landet voksede familien over de næste 400 år, til en hel nation, israelitterne. Da folket blev en trussel for Farao, blev der indført restriktioner for den israelittskeisraelitske befolkning. De blev tvunget til slavearbejde, og især forarbejdning af mursten var slidsomt, og til sidst blev alle nyfødte drengebørn henrettet. I 30 år forblev befolkningen under disse forhold. Moses, som var israelit af fødsel, men voksede op som prinsessens plejesøn, blev som voksen hidsig på en egypter og slog ham ihjel. Han blev set og måtte flygte i eksil, hvor han modtog Guds kald ved [[den brændende tornebusk]].

Farao ombestemte sig siden, og sendte en stor flok soldater efter iraelitterneisraelitterne. Folket blev fanget mellem soldaterne og sivhavetSivhavet, hvor Moses gjorde et under og delte vandene og reddede dermed folket fra soldaternes våben. Straks israelitterne var kommet over vandet, fulgte soldaterne efter og blev fanget i vandmasserne. Efter udgangen, vandrede folket i ørkenen i 40 år, fordi de havde været utro mod Herren, og derfor måtte ingen af dem der udvandrede fra Egypten komme med til Israel, men kun efterkommere.