Forskel mellem versioner af "TDC"

12 bytes tilføjet ,  for 14 år siden
m
linket telefonselskaber
m (linket telefonselskaber)
I [[1881]] etablerede amerikanske [[The International Bell Telephone Co.]] sig i Danmark ved åbningen af landets første offentlige [[telefon|telefoncentral]].
 
[[C. F. Tietgen]] så store perspektiver i telefonien og arbejdede for at få telefonnettet på danske hænder. Det lykkedes i 1882, da [[Kjøbenhavns Telefon-Selskab]] blev stiftet og overtog de to telefonselskaber. Selskabet skiftede i [[1894]] navn til Kjøbenhavns Telefon Aktie-Selskab, KTAS.
 
I årene [[1883]]-[[1884|84]] oprettedes også lokale telefonselskaber i andre større danske byer, og i løbet af [[1890'erne]] var der 57 regionale telefonselskaber i Danmark, heraf 32 med under 100 abonnenter.
Efterhånden blev telefoni en vigtig kommunikationsform med stor samfundsmæssig betydning. Der var i [[Rigsdagen]] bred enighed om, at området skulle reguleres, og i [[1897]] indførte man ved lov statslig eneret på anlæg og drift af telefoni. Eneretten blev givet videre i [[koncession]] til et antal af de regionale selskaber.
 
I [[1900]] var der 11 koncessionerede selskaber samt yderligere 12 selskaber, der havde lov at fortsætte deres aktiviteter men uden at udvide dem. I årene herefter sluttede selskaberne sig sammen og overtog hinanden. Ved fornyelsen af koncessionerne i [[1921]]-[[1922|22]] blev der således kun meddelt syv koncessioner, og i 1947 var der kun tre telefonselskaber i Danmark: KTAS, [[Fyns Kommunale Telefonselskab]] (fra 1991 Fyns Telefon A/S) og [[Jydsk Telefon-Aktieselskab]]. Deruden var der et antal statstelefonområder, herunder [[Sønderjylland]] og [[Møn]], der sorterede under [[Post og Telegrafvæsenet]]. Sidstnævnte varetog desuden telefonien mellem landsdelene samt udlandstelefonien.
 
I [[1939]] og [[1942]] overtog staten godt 50% af aktierne i de privatejede selskaber, og fik andele i det kommunalt ejede andelsseselskab Fyns Kommunale Telefonselskab.
1.059

redigeringer