Kinesiske borgerkrig: Forskelle mellem versioner

Efter, at Chiang Kai-shek havde forhindret et kupforsøg mod sit regime anført af [[Feng Yü-hsiang]], [[Yen Hsi-shan]] og [[Wang Jing-wei]] (1929-1930), vendte han straks sin opmærksomhed mod de tilbageværende lommer af væbnet kommunistisk modstand. Hans to første ekspeditioner slog fejl, og den tredje blev afbrudt på grund af [[Mukden-episoden]]. Det fjerde felttog (1932-1933) var til at begynde med ganske fremgangsrigt, men Chiangs styrker blev alvorligt ramte, da de forsøgte at trænge ind i hjertet af Maos [[Den kinesiske sovjetrepublik|kinesiske sovjetrepublik]]. Til sidst startede han et femte felttog mod slutningen af [[1933]], idet han lod sig rådgive af [[Tyskland|tyske]] militære rådgivere, frem for alt general [[Hans von Seeckt]], manden som havde haft ansvaret for den hemmelige oprustning af det tyske [[Reichswehr]] efter [[1. verdenskrig]]. De anbefalede en omringelsestaktik med brug af befæstninger rundt om [[Jiangxi]]. Der blev bygget blokhuse med maskingeværsstillinger så tæt, at hele området mellem blokhusene som regel lå inden for skudvidde, og stillingerne blev stadig flyttet frem over. I efteråret [[1934]] stod kommunisterne oven for det totale nederlag, og de rådgivere, som Moskva havde sendt dem (for det meste tysktalende som [[Manfred Stern]] og han som var deres ''de facto'' militære øverstkommanderende, tyskeren [[Otto Braun (forfatterkommunist)|Otto Braun]]), begyndte at lægge flugtplaner.