Rhodesia: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
ZéroBot (diskussion | bidrag)
m r2.7.1) (Robot tilføjer fo:Rhodesia
m →‎Historie: Retter flertydige links (Zulu)
Linje 78:
== Historie ==
Allerede før 1700 omtales et stort negerrige i disse egne, der efter fyrsten kaldtes [[Monomotapa]], men omkring 1800 var dette rige smuldret hen i småstammer. En større statsdannelse skete først 1836—1837, da [[zuluZuluer|zuluhøvdingen]]høvdingen [[Mosilikatse]] blev forjaget af boerne fra [[Transvaal]] og gik nord på over [[Limpopo]]; han grundede her et stort rige, der efter hans stamme blev kaldt [[Matabeleland]], som strakte sig helt op til [[Zambesi]] og i sydøst også omfattede [[Maschonaland]]. Hans efterfølger fra 1868 [[Lobengula]] udvidede endog riget nord for Zambesi med det store [[Marutse-Manbunda]]-rige. Den engelske kolonisation var imidlertid trængt gennem [[Bechuanaland]] mod nord, og de mange beretninger om guldfund i Matabeleland drog stærkt de britiske pionerers blikke mod dette land. Det lykkedes Kapkoloniens premierminister [[Cecil Rhodes]] at få afsluttet en traktat med Lobengula i dennes hovedstad [[Bulawayo]] i februar 1888, hvori Rhodes og hans fæller fik eneret på at søge og bearbejde alle mineralfindesteder i Lobengula’s rige mod en betaling i penge og våben. Det var denne koncession, der gav stødet til dannelsen af ''British South Africa Company'', som oktober 1889 fik et »royal charter« og derfor almindeligvis kaldtes ''Chartered Company''. Dette kongelige fribrev gav faktisk kompagniet herredømmet over de uhyre strækninger nord for Bechuanaland og Limpopo. Kompagniets første administrator blev Rhodes’ ven dr. [[L. S. Jameson]], der viste sig som en meget dygtig administrator. 1891 blev der afsluttet en overenskomst med [[Portugal]] om anlæggelsen af en jernbane fra Rhodesia gennem [[Mosambique]] til [[Beïra]] ved kysten af det [[Indiske Ocean]], og 1897 blev jernbanelinien fra [[Capetown]] ført frem til Bulawayo. Derved blev adgangen til Rhodesia betydelig lettet, og en livligere indvandring af nybyggere begyndte. Mens i begyndelsen søgningen efter [[guld]] var hovedtiltrækning, blev det nu efterhånden agerbrug og kvægopdræt, der lokkede nybyggerne.
 
Udviklingen foregik imidlertid ikke altid roligt. 1893 opstod der stridigheder mellem Lobengula og kompagniet, der gik over til åben Kamp (den [[første matabelekrig]]). Jameson rykkede hurtigt frem mod Bulawayo og erobrede byen, og Lobengula døde kort efter på flugten. Matabele-stammerne gik derfor ind på at anerkende kompagniets overhøjhed. En stærk kvægpest og overgreb fra kompagniets embedsmænd mod de indfødte fremkaldte en opstand i 1896 både af matabeler og maschonaer (den [[anden matabelekrig]]), og kun en energisk indskriden fra Rhodes personlig med forhandlinger med matabelehøvdingene forhindrede et almindeligt blodbad på de få hvide. Dr. Jameson’s eventyrlige indfald i Transvaal (''Jameson raid'') havde imidlertid hans afsked som administrator til følge, ligesom Rhodes’ afgang som premierminister; dette, i forbindelse med matabele-opstanden, bevirkede, at den britiske regering indsatte en ''resident commissioner'', der skulle føre kontrol med kompagniets administration, og der blev oprettet et råd, hvortil nybyggerne fik stemmeret.