Joseph Nechvatal: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Cgtbot (diskussion | bidrag) m Bot: Typofix/tankestreger |
Fortsætter artiklen |
||
Linje 16:
== Teori ==
===
'''
Teorien begynder med erkendelsen af, hver ny teknologi forstyrrer tidligere bevidsthedsrytmer. Ifølge Nechvatal er der i kunsten opstået en uophørlig transmutation, hvilket har skabt kunsten som et område for ubegrænset ødselhed. Dette identificerer han som viraktualiteten. Kunsten i informationsalderen, hvilket har skabt denne transformation, medfører, at kunsten nu må ses som et viraktualitetsdomæne.
Viraktualismen opstår i mødet mellem ''det virtuelle'' og ''det aktuelle'' - deraf navnet '''viraktualisme'''. Dette kan også beskrives som ''den viractuelle liminalitetsspændevidde,'' dvs. en tærskel mellem to sfærer eller rum. En hovedinspiration til denne tanke var [[Gilles Deleuze]]s analyse af [[Baruch Spinoza]] - en filosof fra [[1700]]-tallet som mente, at alt der eksisterer har samme substans. Deleuze fik Nechvatal til at se<ref>[http://beehive.temporalimage.com/content_apps52/nechvatal/f01.html Artikel af Nechvatal på Beehive]</ref>, at vores lidenskab får os til at stræbe efter større eller mindre tilstande af ophøjet alsidighed, alt afhængigt af vores vurdering om hvorvidt det, der kommer os i møde, vil indgå i en syntese med os, eller om det vil nedbryde os (om det vil ''gå ind i en komposition'' med os, eller om det vil ''dekomponere'' os). Deleuze skrev at når noget møder noget andet, kan det ske at de to former et stærkere hele, og nogle gange vil den ene ''dekomponere'' den anden. Vi går altså fremmedheden i møde i forhold til vores forventning af den ''effekt'' den vil have på os.<ref>Deleuze, G. 1984. Spinoza: Practical Philosophy. San Francisco: City Lights, s. 21</ref> Det er med andre ord mødet mellem de to verdener, og vores forhold til det, som er kernen i viraktualismen.
== Fodnoter ==
|