Korvet: Forskelle mellem versioner

Under [[2. verdenskrig]] opstod den mordernemoderne korvet som et krigsskib, der ervar nemt og hurtigt at konstruerebygge, og ervar i stand til at forsvare de allierede konvojer i mod tyske ubåde. Den britiske fådearktitektflådearkitekt William Reed tegnede et nyt skib baseret på den enkeltakslede [[Hvalfanger (skib)|hvalfangerbåd]] Southern Pride, hvis simple design og civile konstruktionsstandarder gjorde at skibet var nemt at bygge i et stort antal på mindre [[civil]]e værfter, hvilket kunne aflaste [[orlogsværft]]erne. [[First Sea Lord]] [[Winston Churchill]], senere [[Premierminister]], genoplivede på denne måde korvetten.

Korvetterne af Flower-klassen blev oprindeligt bygget til patruljetjeneste på åbent hav og var ikke en ideel platform for antiubådskrigsførelse. De var ganske små, for let armeret til at modstå et luftangreb og kun en smule hurtigere end de skibe de skulle eskortere. Dette sidste punkt viste sig at være et problem efter nyere og hurtigere [[Nazi-Tyskland|tyske]] [[ubåd]]sdesign begyndte at vinde frem. Skibene var meget sødygtige og havde gode manøvreegenskaber, men foholdeneforholdene for mandskabet under længere sejladser var under alt kritik. Disse faktorer gjorde at korvetten overtog meget af eskortetjenesten fra [[fregat]]terne, som var større, hurtigere, bedre armeret og var udstyret med to aksler. Selvom fregatterne ønskeligt var de primære eskorte enhedereskorteenheder kunne mange små skibsværfter ikke bygge de større og noget mere komplicerede fregatter, hvorfor korvetterne var den nemmeste og billigste løsning. Et forbedret korvetdesign, Castle-klassen, blev introduceret senere i krigen og forblev i tjeneste frem til midten af [[1950'erne]].

Minestrygerne af Bird-klassen blev omtalt i [[Royal New Zealand Navy]] som korvetter, og to af disse, Kiwi og Moa, vædrede og sænkede den store japanskjapanske ubåd I-1, i [[1943]] ved [[Salomonøerne]].