Den permanente revolution: Forskelle mellem versioner

 

Under 1905 revolutionen i Rusland udviklede Trotskij teorien om den permanente revolution. Teorien gik ud på at en [[borgerlig revolution]] som den i [[Frankrig 1789]] ikke længere kunne lade sig gøre i den underudviklede del af verden, kolonierne og i de tilbagestående [[imperialisme|imperialistiske]] magter som f.eks. [[Tsar]] [[Rusland]]. Dette skyldtes at [[borgerskab]]et i disse lande var blevet for tæt forbundet med det [[feudalisme|feudale]] [[aristokrati]] og derfor ikke ønskede eller kunne gøre op med dem. Derfor var det nødvendigt at [[arbejderklasse]]n tog denne opgave på sig som den eneste ægte revolutionære [[klasse]]. Men da arbejderklassen også havde sine egne interesser ville den ikke stoppe ved de borgerlige [[demokrati]]ske opgaver, men fortsætte over i den [[socialisme|socialistiske]] revolution, kun sådanne kunne der gøres op med de feudale og tilbagestående regimer. Teorien blev i praksis gennemført under [[Oktober revolutionen]].