Versionen fra 17. okt. 2012, 13:45 redigér Palnatoke (diskussion \| bidrag) Udvidede bekræftede brugere, Patruljanter 90.369 edits →‎Kilder og eksterne henvisninger: to døde, et rettet ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 17. okt. 2012, 13:49 redigér fjern redigering Orakologen (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 5.850 edits m mere om venstrefløjens holdning Gå til næste forskel →
Linje 1: '''Økonomisk demokrati''', fork. '''ØD''', er en [[økonomi]]sk-[[fordelingspolitik\|fordelingspolitisk]] model, der indebærer en nationalisering af [[ejendomsret]]ten til [[produktionsmiddel\|produktionsmidlerne]], hvorved lønmodtagerne får medindflydelse på virksomhedernes ledelse og den økonomiske magtstruktur i samfundet. Konkret indebærer ØD, at lønmodtagerne får andel i virksomhedernes økonomiske [[overskud]]. Modellen blev udviklet af [[Socialdemokratiet]] og [[LO]] i slutningen af [[1960'erne]] og begyndelsen af [[1970'erne]]. Idémanden bag var [[økonom]] [[Henry Grünbaum]], LO. I januar [[1973]] fremsatte [[Anker Jørgensen]]s socialdemokratiske regering forslaget i [[Folketinget]], men da valget blev udskrevet i efteråret samme år nåede det aldrig at blive behandlet. Og ~~alllerede~~allerede efter et årti blev idéen skrinlagt endeligt grundet voldsom modstand fra [[arbejdsgiver]]ne, ligesom de [[borgerlig]]e [[politisk parti\|partier]] var indædte modstandere af forslaget. Den senere [[statsminister]] [[Anders Fogh Rasmussen]] ([[Venstre\|V]]) var tilhænger af ØD, da han var formand for [[Venstres Ungdom]]. [[Venstrefløj]]en i form af [[Socialistisk Folkeparti]] og [[Danmarks Kommunistiske Parti]] var også kraftigt imod forslaget, ligesom undersøgelser viste, at forslaget heller ikke nød opbakning blandt vælgerne. SF ændrede senere mening i spørgsmålet og har flere gange genfremsat det socialdemokratiske forslag i let ændret form; senest i [[folketingssamling]]en [[1992]]/[[1993]]. == Borgerlig modstand == [[Arbejdsgiver]]ne anså ØD for et indgreb i deres ejendoms- og ledelsesret, som var blevet fastslået ved [[Septemberforliget]] i 1899. De [[borgerlig]]e [[politisk parti\|partier]] ligeledes var indædte modstandere af forslaget, som de anså for begyndelsen til en socialistisk samfundsudvikling. Enkelte Radikale og venstrefolk, bl.a. den senere [[statsminister]] og daværende formand for [[Venstres Ungdom]] [[Anders Fogh Rasmussen]] ([[Venstre\|V]]), dog uden en central lønmodtager-fond. == Modstand fra venstrefløjen == [[Venstrefløj]]en i form af bl.a. [[Socialistisk Folkeparti]] og [[Danmarks Kommunistiske Parti]] var også kraftigt imod forslaget, fordi de frygtede, at ØD ville medføre en sammenblanding af klasseinteresser og dermed umuliggøre en reel socialistisk samfundsudvikling. Deres ræsonnement var, at når arbejderne blev medejere af deres arbejdspladser, var de ikke længere kun arbejdere, men blev også småkapitalister og ville få en selvstændig interesse i at bevare kapitalismen. Samtidig ville de kunne få et modsætningsfyldt forhold til samfundsproblemer som f.eks. forurening og fyringer. SF ændrede senere mening i spørgsmålet og har flere gange genfremsat det socialdemokratiske forslag i let ændret form; senest i [[folketingssamling]]en [[1992]]/[[1993]]. == Udviklingen i Sverige == [[Socialdemokraterna]] i [[Sverige]] vedtog i [[1980'erne]] at etablere centrale lønmodtagerfonde, hvilket fik arbejdsgiverne til at demonstrere. Projektet måtte senere droppes. Arbejdsmarkedspensionsfondene i Danmark minder om tankerne bag ØD, men de fungerer på [[markedsøkonomi]]ske præmisser.

Økonomisk demokrati: Forskelle mellem versioner