[[Billede:BLASONBOURGOGNE.PNG|thumb|left|150px|[[Våpenskjold]]et til hertugdømmet Burgund]]
Burgunderne skal ifølge usikre kilder være udvandret fra [[Bornholm]], og i 200-tallet befandt de sig ved elvenfloden [[Main]]. I [[folkevandringstiden]] gik de over [[Rhinen]] og fik af [[Romerriget|romerne]] tilladelse til at slå sig ned i området mellem [[GenèvesjøenGenèvesøen]] og [[Middelhavet]]. Riget blev erobret af [[franker|frankerne]]ne i [[500-tallet]] og blev efterhånden delt i to dele, ''Cisjuranske Burgund'' og ''Transjuranske Burgund''. I [[937]] blev disse slået sammen til kongeriget Burgund med hovedstad i [[Arles]] og overgik i [[1032]] til det [[Tysk-romerske rige]], som senere tabte det.
Burgund blev delt op i forskellige [[grevskab]]er og [[bispedømme]]r. I [[1300-tallet|1300-]] og [[1400-tallet]] blev Burgund igen samlet til et stort rige som udoverud over [[hertugdømme]]t Burgund blandt andet omfattede [[Lothringen]], [[Luxembourg]], [[Brabant]] og [[Holland]]. Hoffet i [[Dijon]] var kendt over hele [[Europa]] for sin kultur og kunst. Hertug [[Karl den dristigeDristige]] (fransk: Charles le Téméraire) forsøgte at skabe et sammenhængende rige, hvilket udfordrede den franske konge [[Ludvig 11. af Frankrig|Ludvig 11.]] Efter flere sejre blev han dræbt i et slag ved [[Nancy]] i [[1477]], og Frankrigs konge overtog hertugdømmet. Karl den dristigesDristiges datter, Maria, giftede sig med enden østrigske [[ærkehertug]], senere [[Maximilian 1. (Tysk-romerske rige)|Maximilian 1.]], som kom i besidelse af ''den burgundiske arv'' efter hendes død. Hans sønnesøn [[Karl 5.]] tog hertugdømmet tilbage i [[1526]], men måtte opgive det tre år senere. Karl 5. fortsatte alligevel med at bruge titlen ''Hertug af Burgund''.
I [[middelalder]]en fandtes detder flere indflydelsesrige [[kloster|klostre]] i regionen, for eksempel [[Cluny]], [[Citeaux]] og [[Vézelay]].
