Forskel mellem versioner af "Bispeengbuen"

122 bytes tilføjet ,  for 8 år siden
m
småret
(wayback på link)
m (småret)
[[Fil:Bispeengbue, Krprs.Sofie.jpg|thumb|Bispeengbuen set fra nedkørslen mod København. TDC-bygningen kan ses til højre i billedet]]
[[Fil:Bispeengbuen på OSM.svg|thumb|Bispeengbuen med tilsluttende veje, som vist på OpenStreetMap den 18. september 2011]]
'''Bispeengbuen''' er en 6-sporet [[motortrafikvej]] ført på søjler[[søjle]]r (dvs. en [[bro]]) gennem et tæt bebygget etageboligområde på grænsen mellem [[Københavns Kommune|Københavns]] og [[Frederiksberg Kommune|Frederiksberg]]r kommuner.
 
Hvor Bispeengbuen står i dag, var der før i tiden en våd [[eng]]. Gennem denne eng løb [[Ladegårdsåen]]. Vejen blev opført på en bro for ikke at virke som en barriere gennem området. Dette mener boligforeningerne i området dog er mislykkedes, og forsøger til stadighed at ændre området til en mere attraktiv [[oase]], bl.a. med forslag om at genåbne Ladegårdsåen.
 
Når man kører fra [[Rådhuspladsen (København)|Københavns Rådhusplads]] mod [[Brønshøj]]/[[Utterslev (København)|Utterslev]], er det Bispeengbuen, der fører fra [[Ågade]]/[[Lundtoftegade]] over [[Borups Allé]] og [[Nordre Fasanvej]], under [[Ringbanen]] og til krydset [[Hillerødgade]]/Borups Allé, hvor vejen sammenføres med Borups Allé mod [[Hulgårdsvej]]. På selve Bispeengbuen er hastighedsgrænsen 70 km/t, mens den er 60 km/t på begge de veje den forbindes med. Vejstykket er en [[motortrafikvej]], mens de andre veje blot er almindelige bygader med hævet hastighedsgrænse. Under broen er der indrettet parkeringspladser, og langs broen løber nordgående Ågade, der udflettes som et enkelt spor ved Lundtoftegade, og sydgående løber Bispeengen, der dog kun er en cykel- og gangsti fra Borups Allé til udfletningen ved Kronprinsesse Sofies Vej.
 
Bispeengbuen har en trafik på ca. 46.000 [[bil]]er i døgnet.
 
== Historie ==
Bispeengbuen er opført mellem [[1970]] og [[1972]]. Byggeriet erblev startetpåbegyndt af virksomheden [[Nybyg|Nybyg A/S]], somder dog gik konkurs inden fuldførslen. Arbejdet blev overtaget og fuldført af H. Hoffmann og Sønner A/S.<ref>[http://ing.dk/artikel/110494-ny-bro-paa-42-dage Blog på ing.dk, i kommentarsporet sættes Bispeengbuen og Nybyg i kontekst med historien]</ref><ref>[http://www.fagotte.dk/Egenfamilie/aner%20soren.pdf Anetavle, på side 2 noteres ansættelse ved Nybyg og Bispeengbuen]</ref><ref>Skriftlig forespørgsel til Vejdirektoratet den 19/11-2011, besvaret af en Broingeniør</ref><ref>[http://www.hoffmann.dk/nyheder/nyhedsarkiv/arkiv_veidekke_magasin/veidekke_magasin_arkiv/article31256.ece Artikel fra hoffmann.dk, om en af de personer som deltog i projektet]</ref> (i dag en del af [[Veidekke|Veidekke ASA]]).
 
Broen indviesblev indviet den 31. august 1972, under skarpe protester fra lokalbefolkningen, der flagerflagede med sorte flag i området. Der bliverblev indtelefoneret en bombetrussel til politiet, somder vælgervalgte at frigive trafikken til buen 4fire timer tidligere end planlagt for at undgå demonstrationer.<ref>[http://www.kobenhavnshistorie.dk/bog/khsd/1900/1972.html Selskabet for Københavns Historie, året 1972]</ref><ref>[http://www.vejdirektoratet.dk/dokument.asp?page=document&objno=238258 Vejdirektoratets side om Hillerødmotorvejens historie]</ref><ref>''Politiken'', 1. september 1972, s. 1+2</ref>
 
I 1994 blev det besluttet at opsætte [[støjskærmestøjskærm]]e langs Bispeengbuen, hvilket førte [[Vejdirektoratet]] til at udskrive en konkurrence sammen med [[Dansk Design Center]] om et nyt system, som bl.a. skulle bruge her. Der vindende projekt var udarbejdet af [[Knud Holscher|Knud Holscher Design]], og er indarbejdet i serien af [[vejudstyr]] [[Milewide]]. For Bispeengbuen er der opsat 650 meter langs vestsiden (Frederiksberg) og 500 meter langs østsiden (København) i 1999 og 2000. Effekten ved støjskærmen er en reduktion med 12 [[decibelBel (enhed)|dB]].<ref>[http://www.statensnet.dk/pligtarkiv/fremvis.pl?vaerkid=12587&reprid=0&filid=2473&iarkiv=1 Bispeengbuen, Støjskærm]</ref>
 
I det vestlige tunnelrør[[tunnel]]rør under [[højbanen]] opstod skateranlægget [[X-Hall]], som dog har måttet lade livet på grund af anlæggelsen af en ny [[Genbrugsplads]] under [[Amagerforbrændingengenbrugsplads]]. X-Hall bliver genoprettet i det østlige tunnelrør.<ref>[http://www.kk.dk/eDoc/%C3%98konomiudvalget/30-10-2007%2015.15.00/Referat/08-11-2007%2010.08.11/Gr%C3%B8ndalsv%C3%A6nge%20Alle%20bilag%203.pdf Notat om etablering af Genbrugsstation ved Bispeengbuen, samt X-Hall]</ref><ref>[http://copenhagenskatepark.dk/projekter/x-hall/ Copenhagen Skatepark, projektside]</ref>
 
I 2011 har der været fokus på at vitalisere området, dels gennem en egentlig [[bydelsudvikling]], og dels gennem en lang række aktiviteter i efteråret.<ref>[http://www.frederiksberg.dk/ByOgKultur/Byudvikling/Bispeengbuen.aspx Frederiksberg Kommune, byudvikling af Bispeengbuen]</ref><ref>[http://dinby.dk/koebenhavn-n/bispeengbuen-vaagner-til-live?minby=koebenhavn-k#minby:koebenhavn-k Bispeengbuen vågner til live]</ref>
 
== Eksterne kilder/henvisninger ==
 
== Noter ==
{{reflist|2}}
 
{{coor title dms|55|41|44.5|N|12|31|59.2|E|type:landmark_region:DK}}
50.952

redigeringer