Isbjerg: Forskelle mellem versioner

Ca. 1/9 del af isbjerget er over [[vandoverflade]]n, mens de resterende 8/9 dele er under pga.på grund af isens mindre [[massefylde]]. Dette betyder, at isbjerge er farlige for [[skib]]e, da der er stor risiko for at støde ind i den del, der ligger under vandoverfladen, selvom man sejler uden om den synlige del af isbjerget. Mere farligt er det dog, når isbjerget ruller hurtigt rundt eller brækker over og rejser en stejl bølge på grund af ændret vægtfordeling. Men allerværst er de stykker, som brækker af isbjergets underside og med stor fart stiger op mod overfladen, langt fra isbjerget. Når isbjerge flyder så højt i vandet, skyldes det, at der er luft fanget i isen, og at saltvandet bærer bedre oppe end ferskvand.

Fra Challenger-Ekspeditionen kendes beskrivelse af tavleformede isbjerge med lodrette sider på omtrent 70 m’s højde. Parallelt med isbjergets overflade løber i den stejle brink en mængde matblå linier, adskilte ved hvide mellemrum. Disse blå striber består af klar is; de hvide lag indeholder rimeligvis luftblærer. Disse isfjelde er løsrevne stykker af de ejendommelige, ovenpå flade ismasser, man har i de antarktiske landes kyststrøg, og som man har kaldt isbarrieren eller schelfisen. De ender ud mod havet med en lodret væg, hvis højde veksler mellem nogle få og 60—80 m. Den af striberne antydede lagdeling i isen betegner de efter hinanden følgende perioders snelag, der ved solens varme om sommeren bliver delvis smeltede og ved det nedsynkende vands genfrysning omdannede til fast is.<ref>[http://runeberg.org/salmonsen/2/12/0534.html Salmonsen, s. 522f]</ref>