Diskussion:Farve: Forskelle mellem versioner

 

en synlig egenskab som rød, gul, grøn, blå og lilla. Skyldes synsindtryk fremkaldt af at lys med en anden spektral sammensætning end sollysets rammer øjets nethinde. Farven på en genstand er afhængig af det lys som genstanden udsender. Udstrålingen kan være direkte el. bestå af refleksion af lyset fra en lyskilde som forandrer karakter ved at det absorberes af genstandens overflade. Ved spektroskopisk opdeling af dette lys kan farver opfattes som sammensat af rene spektralfarver. Newton antog i 1704 at spektret er sammensat af syv spektralfarver som i dag defineres i forhold til lysets bølgelængde: rød 723-647 nm, orange 647-585 nm, gul 585-575 nm, grøn 575-491 nm, blå 491-455 nm, indigo 455-424 nm, violet 424-397 nm. I 1810 kom Goethes farvelære som i modsætning til Newtons lagde vægt på farvernes psykologiske realitet og fremhævede at indtrykket af en farve er afhængigt af om omgivelserne er lyse eller mørke, og af om den ses sammen med kolde el. varme farver. I forbindelse med farveblanding opererer man med hhv. additiv og subtraktiv blanding. Ved additiv blanding, som er blanding af farvet lys, kan alle farver blandes af rød, blå og grøn; to komplementærfarver, fx blå og gul, giver i additiv farveblanding hvidt lys. Ved subtraktiv blanding blandes pigmenter af to farver; her giver gul og blå grøn.