Indkomstpolitik

Indkomstpolitik er en betegnelse for en gruppe økonomisk politiske virkemidler, hvis målsætning er at dæmpe løn- og prisudviklingen for at styrke konkurrenceevnen overfor udlandet. Derfor er indgreb i overenskomsterne på arbejdsmarkedet et vigtigt indkomstpolitisk instrument. Især i perioder med stagflation har indkomstpolitik været et vigtigt element i den økonomiske politik.

I Danmark blev indkomstpolitikken først anvendt ved forliget om helhedsløsningen i 1963, hvor den socialdemokratiske regering med snævrest mulige flertal i Folketinget gennemførte en række økonomiske indgreb, der skulle begrænse lønstigningstakten og forbrugernes købekraft for at styrke den danske konkurrenceevne overfor udlandet. I 1970'erne, hvor stagflationsproblemet var særligt påtrængende, bl.a. pga. de to oliekriser, greb regeringerne ind i overenskomsterne i tre forhandlingsrunder i træk:1975, 1977 og 1979. Også den økonomiske genopretning i 1983-1988 under skiftende Poul Schlüter-regeringer havde indkomstpolitiske elementer. Sigtet hermed var især at begrænse virkningerne af de mange devalueringer i de foregående år. Siden 1985 har indkomstpolitik i Danmark kun været benyttet efter trepartsforhandlinger.

Litteratur

• Clemmesen, Kåre; Henriksen, Per (2007), Økonomi-principper, praksis og perspektiver, København: Columbus, ISBN 978-87-7970-053-6
• Lidegaard, Bo (2011), En fortælling om Danmark i det 20. århundrede, København: Gyldendal, ISBN 978-87-02-11277-1
• Pedersen, Ove K. (2011), Konkurrencestaten, København: Hans Reitzel, ISBN 978-87-412-5156-1