Arvemasse: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
TjBot (diskussion | bidrag)
m r2.7.2) (Robot tilføjer tl:Genome
No edit summary
Linje 1:
[[Image:Karyotype.png|thumb|Illustration af de humane kromosomer indeholdende den diploide arvemasse. Illustrationen vise både den kvindelige (XX) og mandlige (XY) version af det 23. kromosompar. Kromosomerne er rettet ind efter deres [[centromer]]. [[Mitochondrie]]-genomet er ikke medtaget]]
'''Arvemassen''', '''arvematerialet''' eller '''genomet''' er et fuldstændigt sæt [[gen]]er for en [[organisme]]. Ud fra genomet kan hele organismen (for eksempel et [[menneske]]) i princippet rekonstrueres. [[Menneske]]ts genom indeholder cirka 20.000-25.000 gener.
 
'''Arvemassen''', '''arvematerialet''' eller '''genomet''' er et fuldstændigt sæt [[gen]]er for en [[organisme]]. Ud fra genomet kan hele organismen (for eksempel et [[menneske]]) i princippet rekonstrueres. [[Menneske]]ts genom indeholder cirka 20.000-25.000 gener.
== Kilder/henvisninger ==
 
{{Lexopen}}
I moderne [[bioteknologi]], [[biokemi]] og [[genetik]] benyttes termen '''genom''' for at betegne den komplette genetiske information indeholdt i [[kromosom]]erne som [[sekvens]]er af baser i [[DNA]]. For [[homo sapiens|mennesket, ’’homo sapiens’’]] er det den komplette genetiske information i de 23 par kromosomer plus de små DNA-molekyler i [[mitochondrie]]rne. I det [[haploid]]e humane genom, som findes i [[ægcelle]]r og [[sædcelle]]r, er det ca. 3 milliarder [[basepar]], og i det [[diploid]]e humane genom i de [[somatisk celle|somatiske celler]] er det ca. 6 milliarder [[basepar]].
Kendskabet til menneskets genom bruges nu med stort udbytte i sundhedsforskning, i [[antropologi]] og [[Det Centrale Dna-profil-register|retsvæsen]], og der er stor forventning til fremskridt i [[diagnose]] og behandling af sygdomme og ny indsigt i mange områder af biologien, indbefattet [[evolution]]en.
 
== Genomers størrelse ==
 
Siden bestemmelsen af det første genom med 3.569 basepar i 1976 er der sket en forbløffende teknologisk udvikling i bestemmelse af DNA-sekvenser, så man nu kan bestemme et komplet genom på milliarder af baser på få dage , og der kendes nu [[:en:Genome| komplette genomer]] fra mange [[virus]], [[bakterie]]r, [[plante]]r og [[dyr]]. Det mindste genom er bestemt for en virus, Bakteriofag MS2 med 3.569 basepar, bakteriegenomer er mellem 139.000 og 13 millioner basepar, og det største genom er bestemt for en [[amøbe]], ''Polychaos dubium'' med 670 milliarder basepar. Det humane genom har 3,2 milliarder basepar.
== Genomers organisation ==
[[File:Components of the Human Genome.jpg|thumb|right|Illustration af forholdet mellem det humane genoms forskellige komponenter]]
 
Det humane genom omfatter sekvensen for ca. 20.000 [[protein]]er – betydeligt mindre end man havde forventet, men de protein-kodende sekvenser udgør kun 1,5% af det totale genom. Resten af sekvenserne er associeret til ikke-kodende RNS eller sekvenser for regulerende DNA, [[intron]]s og sekvenser uden kendt funktion (se billedet).
 
== Se også ==
Line 10 ⟶ 21:
* [[Ikke-kodende-DNA]]
 
== Eksterne links ==
 
* [http://etiskraad.dk/da-DK/Temauniverser/Etikoglivetgym/Biologi/Alt-om-dna/Genetisk-organisering-og-kontrol/Genom.aspx Et genom er et komplet sæt gener. Det etiske råd, Undervisning]
* [http://lonefrank.dk/?page_id=329&lang=da ''Mit smukke genom'' af [[Lone Frank]]]
* [http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/et-genom-har-mange-historier Et genom har mange historier. Videnskab.dk]
* [http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/gorillaens-genom-giver-ny-viden-om-menneskets-udvikling Gorillaens genom giver ny viden om menneskets udvikling. Videnskab.dk]
 
[[Kategori:Bioteknologi]]
[[Kategori:Cellebiologi]]
[[Kategori:Genetik]]
 
[[ar:مجين]]