Nikos Kazantzakis: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
M (diskussion | bidrag) wikifix |
m Bot: Tilføjer beskrivelse til eksterne links, se FAQ |
||
Linje 1:
[[Fil:Nikos Kazantzakis Statue in Heraklion.jpg|thumb|250px|Kazantzakis' byste i Heraklion.]]
'''Nikos Kazantzakis''' ([[18. februar]] [[1883]] <ref>[http://www.historical-museum.gr/kazantzakis/en/index.html The Nikos Kazantzakis Files<!-- Bot genereret titel -->]</ref> i [[Heraklion]] på [[Kreta]] - [[26. oktober]] [[1957]]) var en græsk forfatter. Hans produktion er meget stor; men i Danmark kendes han stort set kun for en håndfuld romaner.
== Biografi ==
Linje 21:
== Kazantzakis og Zorbás ==
I ''Spil for mig Zorbas'' fortæller Kazantzakis om sit venskab med '''Giorgos Zorbás''', som han i romanen gav [[fornavn]]et Alexis. I bogen mødes de to på en havneknejpe i [[Piræus]] og rejser sammen til [[Kreta]] for at drive en mine. I virkeligheden mødtes de to i munkerepublikken [[Athos]] på Chalkidiki-halvøen i 1915, da Kazantzakis forhandlede med [[munk]]ene om tømmer fra deres skov. <ref>Arne Torkelsen: ''En flik av Hellas'' (s. 91), forlaget Frifant, Oslo 2008, ISBN 978-82-7889-113-1</ref> Zorbás (1869-1942) var blevet [[enkemand]] i 1909, og deltog derefter i [[Den græsk-tyrkiske krig 1919-1922]]. Krigshandlinger han havde været involveret i, fik ham til at følge i sin fars fodspor og gå i [[kloster]]. Men så mødte han den seksten år yngre, nyuddannede [[jurist]] Kazantzakis, der sammen med nogle partnere havde sikret sig rettighederne til en [[brunkul]]mine ved den lille by Stoupa <ref>[http://www.zorbas.de/english/stoupa.php GR 24024 Stoupa, Messinias, Mani, South Peloponnese, Greece<!-- Bot genereret titel -->]</ref> på [[Peloponnes]]. Den erfarne minearbejder Zorbás sagde ja til at drive minen, og rejste til Stoupa med fem af sine børn. Hans ældste datter, Andronikí, så efter sine søskende og passede hus for Kazantzakis. <ref>Arne Torkelsen: ''En flik av Hellas'' (s. 102-3)</ref>
Minedriften pågik kun nogle få måneder i 1917. Kazantzakis' enke Eleni skrev senere om "''den berømte brunkulmine, som slet ikke lå på Kreta, men det sydlige Peloponnes nær en pragtfuld bugt med fint sand og små [[ferskvand]]sopkommer i søen og på stranden''", hvor "''[[ged]]erne gravede i sandet med klovene for at få vandet til at strømme ud.''" Da Kazantzakis skrev sin roman mange år senere, tog han sig store digteriske friheder, og den store [[finale]], hvor Zorbás' transportsystem af tømmerstokke raser sammen på vej ned til minen, er ren digtning. I virkeligheden gik minen i al stilhed [[konkurs]], fordi fundet og brunkullets kvalitet var for ringe. Kazantzakis og de andre [[investor]]er tabte store beløb, og Kazantzakis rejste til Schweiz, mens Zorbás tog arbejde i en anden mine. Men allerede i 1919 mødtes de igen, da statsminister Venizelos udnævnte Kazantzakis til minister med den opgave at hjælpe 150.000 græske [[flygtning]]e fra [[Kaukasus]], som ikke kunne eller ville blive boende dér efter [[bolsjevik]]kernes magtovertagelse. Kazantzakis skrev til Zorbás og bad ham om at rejse med til [[Rusland]]: "''Hvis du ikke kommer, rejser jeg heller ikke. Hvis du kommer, rejser jeg også.''" Langt senere skrev han: "''Hvis jeg skulle nævne, hvilke mennesker, som har sat de dybeste spor i min [[sjæl]], måtte det blive [[Homer]], [[Buddha]], [[Nietzsche]], Bergson og Zorbás...Zorbás lærte mig at elske livet og ikke frygte døden...Når jeg tænker på, hvilken næring bøger og lærere fodrede mig med i så mange år, i et forsøg på at tilfredsstille en hungrende sjæl, og på det, Zorbás lærte mig i løbet af nogle få måneder, finder jeg det svært at overvinde min bitterhed og indignation...dansene, han dansede for mig, santouri'en han spillede for mig...Vi vidste begge udmærket godt, at minedriften kun var et skalkeskjul mod omverdenen.''" <ref>Arne Torkelsen: ''En flik av Hellas'' (s. 104-5)</ref>
Linje 29:
Da Kazantzakis lå på ''sit'' dødsleje, fik han et brev fra Andreas, Zorbás' ældste søn, der var [[oberst]] i den græske hær og følte sig [[Chikane (samfund)|chikaneret]] af forfatteren: "''Vor far var ikke den omflakkende drukkenbolt, den skøre landstryger, den gambler, De har skildret ham som. Herved spørger jeg Dem: Hvordan har De tænkt at genoprette vor families ære?''" I 1997 oplyste græske aviser, at man i [[FYROM]] havde fundet Giorgos Zorbás' grav. Opdagelsen blev fejret med en koncert af [[Mikis Theodorakis]] i Skopje. <ref>Arne Torkelsen: ''En flik av Hellas'' (s. 108-9)</ref>
Da Kazantzakis havde lagt bogens handling til Kreta, blev [[film]]en også indspillet der, på Akrotiri-halvøen udenfor [[Chania]], og med [[Anthony Quinn]] i rollen som Zorbás. <ref>[http://www.aerenlund.dk/kreta/akrotiri.asp Kreta - Akrotiri halvřen<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
== Bibliografi ==
| |||