|
'''Tøyen''' er et strøg i [[Oslo]], som ligger delvis i [[Gamle Oslo]] og delvis på [[Grünerløkka]], mellem [[Sofienberg]], Ola Narr, [[Kampen]], [[Grønland (Oslo)|Grønland]] og [[Enerhaugen]]. Området er for det meste domineret af ældre bygårde og blokke. Tøyenbekken, mellem den botaniske have og Grønland, har gammel forstadsbebyggelse i træ. Tøyen er det tættest befolkede område i Oslo.
== Navnet ==
Navnet Tøyen kommer af [[norrønt]] '''Tadvin''', sammensat af ''tad'' (= [[gødning]], møg) og ''vin'' (= eng, mark). <ref> name=autogeneret1>[http://www.nhm.uio.no/om/bygninger/hovedgarden/ Tøyen hovedgård - Naturhistorisk museum<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Gårdnavne med endelsen ''-vin'' stammer ofte fra de første århundreder e.Kr. <ref>[http://loype.kulturminneaaret2009.no/kulturminneloyper/natur-og-kulturstien-pa-tingelstadhogda/de-gamle-gardsnavna-23 DE GAMLE GARDSNAVNA (23) — Kulturminneaaret 2009<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
== Historie ==
'''Tøyen hovedgård''' er en af Oslo-områdets mange ''vin''-gårde, og kan ud fra sit navn dateres til de første århundreder e.Kr. I [[middelalderen]] tilhørte gården Nonneseter [[kloster]]. Den regnes som den ældste bevarede tømmerbygning i Oslo og [[Akershus]], med hovedfløjens tømmer dateret til 1679. <ref>{{Cite news | author = Lars Hoff | title = Tøyen hovedgård er Oslo eldste tømmerbygning | url = http://www.uniforum.uio.no/nyheter/2006/08/toeyen-hovedgaard-er-oslos-eldste-toemmerbygning.html | publisher = UniForum | date = august 2006}}</ref> I [[1600-tallet]] var gården ejet af Norges [[kansler]] [[Jens Bjelke]]. Tøyen gård havde tilhørt flere private familier, før den i 1812 blev købt af kong [[Frederik 6.]] for 170.000 [[rigsdaler]]. Han skænkede gården til det nyoprettede [[Universitetet i Oslo|Kgl. Frederiks Universitet]], der fik grunden udstykket i de såkaldte "professorløkker" (''løkke'' = grundstykke). "Løkkerne" blev regnet som et tillæg til den ordinære professorløn, som den gang var beskeden. På "løkkerne" kunne professorerne bygge huse, holde køer og dyrke mad. I alt tyve grunde blev udparcelleret til dette formål. Den største og mest kendte var "Keyserløkka", det 114 mål store område, som blev tildelt historieprofessor [[Jakob Rudolf Keyser]] i 1850. En del af ejendommen blev senere udlagt til [[botanisk have]] og naturhistoriske muséer. Læg[[prædikant]] [[Hans Nielsen Hauge]] boede på Tøyen under fængselstiden tidlig i 1800-tallet og afholdt møder her. Hans navn er indridset i en vinduesrude i østfløjen. <ref>http: name=autogeneret1 //www.nhm.uio.no/om/bygninger/hovedgarden/</ref> I begyndelsen af 1820'erne vurderede man at bygge det kongelige slot på Tøyen, men det blev i stedet rejst i den modsatte ende af byen.
[[Munchmuseet]] ligger øst for Tøyenparken (botanisk have). I parkområdet mellom Tøyen, Ola Narr og Lille Tøyen ligger Tøyenbadet.
| publisher = Dagbladet | date = 17.august 2012}}</ref>
== Henvisninger ==
<References />
== Eksterne henvisninger ==
{{Commonscat|Tøyen}}
* [http://tnkvel.blogspot.com/ Tøyen og Nedre Kampen Vel]
* [http://www.gronlandsposten.no/ Grønland-Nedre Tøyen Beboerforening]
* [http://www.nhm.uio.no/ Naturhistorisk museum]
* [http://www.nhm.uio.no/hagen/ Botanisk hage]
* [http://www.munch.museum.no/ Munch-museet]
* [http://www.mrx.no/Toyen.html Bilder fra Tøyen]
[[Kategori:Oslo]]
| 