Fra bronzealderen kendes en del såkaldte [[pragtøkse]]r eller [[paradeøkse]]r, der er store, tunge og hule økser støbt med "[[tabt voks]]"-metoden. De er ikke anvendelige i praktisk brug, men har været brugt til [[kult]]isk formål (parader) på samme måde som [[lur]]er. De få, der er fundet, findes ofte parvis i (mose)jorden og har været nedsænket i datidens vådområder.
== Øksens anatomi ==
Økser består af et hoved og et skaft. Den del af hovedet, der sidder oven for (bag) skafthullet kaldes nakke, bag eller hammer, og den del der ender i æggen, blad. Jf. NORM (blad 27a, 1983) hedder den del af hovedet, der peger bort fra skaftenden "ryg" og den modsatte side "bug", og stykket umiddelbart under skafthullet "hals". En økse kan have "skæg", dvs. at bladet udvider sig mere eller mindre bagud i forhold til skaftet. Visse økser har på begge sider nogle buede hulninger, strækkende sig fra halsen og udefter. Bådebygger Helge Askholm, der var i lære på [[Frederikssund]] Bådeværft, kalder dem smilehuller.
Hovedet er normalt fremstillet ved, at et stykke jern er foldet og svejset sammen i nakkeenden, således at der fremkommer et skafthul. Bladet er før den endelige sammensvejsning belagt med et stykke stål.
=== Vægt ===
Almindelige økser fås som håndøkser med vægten 200 gram op til [[flækøkser]] på 5–7 kg.
