'''Ladino''' (eller judeo-spansk) er detet [[Jødiske sprog|jødisk sprog]], som forholder sig til [[spansk sprog|spansk]] som [[jiddisch]] til [[tysk sprog|tysk]]. Det taltes og tales af [[sefardisk jødedom|sefardiske jøder]]. Det er baseret på middelalderspansk, men med lån fra – foruden hebraisk – også arabisk og andre iberiske sprog og dialekter. Det opstod på den iberiske halvø, og var i brug der op til fordrivelsen af jøderne i år 1492. Efterfølgende kom det under påvirkning fra sprogene i de lande, primært omkring Middelhavet, hvortil de fordrevne jøder flygtede, og især i Grækenland, Tyrkiet og andre dele af det osmanniske rige opstod en blomstrende litterær og musikalsk ladino-kultur. Som mange minoritetssprog er ladino i dag et truet sprog, men interessen for især den musikalske tradition er i dag voksende.
Andre navne er judæospansk, sefardisk, judezmo, og spanjolisk.
