Winston Churchill: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Cgt (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Steenthbot, fjerner ændringer fra 80.62.117.210 (diskussion | bidrag) |
|||
Linje 226:
Churchill var imod [[Mohandas Gandhi]]s fredelige ulydighedskampagne og den indiske uafhængighedsbevægelse i 1930'erne, og hævdede at rundbordskonferencen var "en skræmmende udsigt".<ref>247 House of Commons Debates 5s col 755</ref> Senere rapporter tyder på, at Churchill gik ind for at lade Gandhi sulte sig selv ihjel, hvis han gik i sultestrejke.<ref>{{cite news|url=http://news.bbc.co.uk/2/hi/south_asia/4573152.stm|title=Churchill took hardline on Gandhi|publisher=BBC News|date=1 January 2006|accessdate=12. april 2010}}</ref> I første halvdel af 1930'erne var Churchill en udtalt modstander af at give Indien status som britisk [[Dominion]]. Han var en af grundlæggerne af "India Defence League", en gruppe som havde til formål at bevare Storbritanniens herredømme i Indien. Churchill tålte ingen kompromisser. "Sandheden er," udtalte han i 1930, "at Gandhi-isme og alt hvad den står for, må gribes og knuses."<ref name="independent.ie">{{cite web|author=Kevin Myers|url=http://www.independent.ie/opinion/columnists/kevin-myers/kevin-myers-seventy-years-on-and-the-soundtrack-to-the-summer-of-1940-is-filling-britains-airwaves-2286560.html|title=Seventy years on and the soundtrack to the summer of 1940 is filling Britain's airwaves|publisher=Independent.ie|date=|accessdate=2010-11-07}}</ref> I taler og avisartikler fra denne periode forudså han omfattende arbejdsløshed i Storbritannien og civil uro i Indien, hvis landet fik sin selvstændighed.<ref>James, p. 260</ref> Vicekongen [[Lord Irwin]], som var blevet udpeget af den tidligere konservative regering, deltog i rundbordskonferencen i starten af 1931, og bekendtgjorde herefter at det var regeringens politik, at Indien skulle tildeles status som Dominion. Heri blev regeringen støttet af det liberale parti og i det mindste officielt af det konservative parti. Churchill undsagde rundbordskonferencen.
Ved et møde i West Essex Conservative Association, som var indkaldt for at Churchill kunne forklare sin holdning, sagde han: "Det er alarmerende, og også kvalmende at se Mr Gandhi, en oprørsk Middle-Temple advokat, som nu optræder som [[fakir]] af en slags som er velkendt i Østen, skridte halvnøgen op af trinene til vicekongens palads... for at forhandle på lige fod med konge-kejserens repræsentant."<ref>Gilbert, Martin. ''Winston S. Churchill: The Prophet of Truth *1922–1939''. (c) 1976 by C&T Publications, Ltd: p. 618</ref> Han kaldte lederne af [[Indian National Congress]] for "[[Brahmin]]er som deklamerer og udtrykker principper fra vestlig liberalisme".<ref>tale den 18. marts 1931 citeret iJames, p. 254</ref>▼
▲som var indkaldt for at Churchill kunne forklare sin holdning, sagde han: "Det er alarmerende, og også kvalmende at se Mr Gandhi, en oprørsk Middle-Temple advokat, som nu optræder som [[fakir]] af en slags som er velkendt i Østen, skridte halvnøgen op af trinene til vicekongens palads... for at forhandle på lige fod med konge-kejserens repræsentant."<ref>Gilbert, Martin. ''Winston S. Churchill: The Prophet of Truth *1922–1939''. (c) 1976 by C&T Publications, Ltd: p. 618</ref> Han kaldte lederne af [[Indian National Congress]] for "[[Brahmin]]er som deklamerer og udtrykker principper fra vestlig liberalisme".<ref>tale den 18. marts 1931 citeret iJames, p. 254</ref>
To hændelser forårsagede stor skade på Churchills ry indenfor det konservative parti i denne periode. Begge blev set som angreb på de konservatives ledere. Den første var hans tale ved suppleringsvalget i Westminster St George's i april 1931. I en sikker konservativ kreds blev den officielle konservative kandidat [[Duff Cooper]] udfordret af en uafhængig konservativ. Den uafhængige konservative kandidat blev støttet af [[Lord Rothermere]], Lord Beaverbrook og deres respektive aviser. Selv om den var arrangeret inden suppleringsvalget blev udskrevet,<ref>James, p. 262</ref> blev Churchills tale set som en støtte til den uafhængige kandidat og som led i pressebaronens kampagne mod Baldwin. Baldwins stilling blev styrket da Duff Cooper vandt, og da den civile ulydighedskampagne i Indien ophørte med indgåelsen af [[Gandhi-Irwin-pagten]]. Den anden hændelse drejede sig om at Churchill hævdede, at Sir [[Samuel Hoare]] og [[Lord Derby]] havde presset erhvervsrådet i Manchester til at ændre i det vidnesbyrd det havde givet til Joint Select Committee vedrørende ''Government of India'' loven, og herved havde overskredet parlamentets privilegier. Han fik sagen taget op i Underhusets privilegiekomite, som efter at have undersøgt sagen og hørt Churchills vidneudsagn meddelte Underhuset, at der ikke var sket nogen overskridelse.
| |||