Konstitutionelt monarki: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 25:
* Grundlovsudkastet bliver skrevet med inspiration fra resten af Europa (især Belgien og Norge) af kultusminister D.G. Monrad og minister uden portefølje Orla Lehmann og ligger efter behandling i den grundlovgivende forsamling klar til underskrift den 5. juni 1849. Danmarks Riges grundlov gælder foreløbig kun Kongeriget og ikke Slesvig og Holsten.
* Grundloven giver bønder stemmeret trods godsejernes protester, og den anses af samtiden for at være meget demokratisk, fordi der i princippet er almindelig valgret til begge Rigsdagens kamre: Folketinget og Landstinget.
* I de to kamre,Folketinget og Landstinget, er der henholdsvis 102 og 66 medlemmer. I princippet har mænd, der er 30 år og derover stemmeret til både folke- og landsting - undtaget er dog kvinder, fattighjælpsmodtagere, tjenestefolk, der ikke har foden under eget bord, dvs. ikke har deres egen husstand, og umyndggjorteumyndiggjorte. Mænd er fra deres 25. år valgbare til Folketinget og over fra deres fyrretydende år valgbare til Landstinget under forudsætning af, at de enten har en årlig indkomst på mundstmindst 1200 rigsdaler (2400 kr.) eller betaler mindst 200 rigsdager (400 kr.) i skat.
* 73 % af alle mænd over 30 år har stemmeret.
* For at et lovforslag kan vedtages, skal begge kamre godkende det. Det er svært, da der i Folketinget er flertal af bønder, mens der i Landstinget er flertal af nationale libewraleliberale borgere og godsejere.
* 1848 – Slesvig-holstenerne kræver en fri forfatning somfor kongerigetSlesvig og Holsten og sender en delegation til Frederik d. 7.. Kongen (i praksis det nyudnævnte martsministerium) afviser deres krav om, at Slesvig og Holsten skal have en fælles fri forfatning, og atg Slesvig, der i modsætning til Holsten ikke er medlem af Det Tyske Forbund, skal have lov til at indtræde i dette. Det er regeringens hensigt, at den fri forfatning, der skal sættes i kraft, både skal gælde for Kongeriget og Slesvig, medens holstenerne selv må bestemme, hvordan deres forfatning og tilknytning til Det Danske Monarki skal være.
* Tyske slesvig-holstener gør oprør og starter den [[første slesvigske krig]] den 24. marts: en borgerkrig mellem danske og tyske slesvig-holstenerne, som Preusen blander sig i ved at sende tropper af sted, der støtter oprørerne. Krigen svinger i styrke, og efter tre år vinder Danmark med støtte fra England, Frankrig og Rusland, der ikke gerne ser et større og mere magtfuldt Tyskland.
* Det aftales, at Slesvig-Holsten forbliver under den danske konge, og at Slesvig ikke må knyttes tættere til Kongeriget end Holsten.