Konstitutionelt monarki: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Linje 25:
* Grundlovsudkastet bliver skrevet med inspiration fra resten af Europa (især Belgien og Norge) af kultusminister D.G. Monrad og minister uden portefølje Orla Lehmann og ligger efter behandling i den grundlovgivende forsamling klar til underskrift den 5. juni 1849. Danmarks Riges grundlov gælder foreløbig kun Kongeriget og ikke Slesvig og Holsten.
* Grundloven giver bønder stemmeret trods godsejernes protester, og den anses af samtiden for at være meget demokratisk, fordi der i princippet er almindelig valgret til begge Rigsdagens kamre: Folketinget og Landstinget.
* I de to kamre,Folketinget og Landstinget, er der henholdsvis 102 og 66 medlemmer. I princippet har mænd, der er 30 år og derover stemmeret til både folke- og landsting - undtaget er dog kvinder, fattighjælpsmodtagere, tjenestefolk, der ikke har foden under eget bord, dvs. ikke har deres egen husstand, og
* 73 % af alle mænd over 30 år har stemmeret.
* For at et lovforslag kan vedtages, skal begge kamre godkende det. Det er svært, da der i Folketinget er flertal af bønder, mens der i Landstinget er flertal af nationale
* 1848 – Slesvig-holstenerne kræver en fri forfatning
* Tyske slesvig-holstener gør oprør og starter den [[første slesvigske krig]] den 24. marts: en borgerkrig mellem danske og tyske slesvig-holstenerne, som Preusen blander sig i ved at sende tropper af sted, der støtter oprørerne. Krigen svinger i styrke, og efter tre år vinder Danmark med støtte fra England, Frankrig og Rusland, der ikke gerne ser et større og mere magtfuldt Tyskland.
* Det aftales, at Slesvig-Holsten forbliver under den danske konge, og at Slesvig ikke må knyttes tættere til Kongeriget end Holsten.
|