Retskrivningsordbogen: Forskelle mellem versioner

Ifølge [[retskrivningsloven]] skal ''Retskrivningsordbogen'' følges af ''alle dele af den offentlige forvaltning, af [[Folketinget]] og myndigheder med tilknytning til Folketinget samt af domstolene'',. undervisningsministerenUndervisningsministeren kan dog fastlægge nærmere bestemmelser om undtagelser. I praksis bliver den dog også fulgt af de fleste andre dansktalendebrugere af det danske sprog.

== Bogens forhistoriehistorie ==

Den første officielle danske retskrivningsordbog var [[Svend Grundtvig]]s ''Dansk Haandordbog'', der udkom i [[1872]].

Senere kom ''Dansk Retskrivningsordbog'' af Viggo Saaby. 1. udgave udkom i 1891, 2. udgave i 1892, og 3. udgave i 1896. Ordbogen blev fortsat af P. K. Thorsen under navnet ''Saabys Retskrivningsordbog''. Med den titel udkom 4. udgave i 1904, 5. udgave i 1909, 6. udgave i 1913, 7. udgave i 1918, og 8. udgave i 1918. Ordbogens udgaver fulgte [[Undervisningsministeriet]]s bekendtgørelser om retskrivning fra 1889, 1892, 1900 og 1902. 7. og 8. udgave var decideret autoriseret af undervisningsministerietUndervisningsministeriet og indeholdt en af ministeriet godkendt retskrivningsvejledning udarbejdet Henrik Bertelsen.

Derefter udkom en ny ''Dansk Retskrivningsordbog'' udgivet af ''Undervisningsministeriets Retskrivningudvalg'' med Jørgen Glahder i spidsen. Den udkom i 3tre udgaver i 1923, 1925 og 1929. 3. udgaves sidste oplag komudkom i 1946.

Retskrivningsudvalget blev opløst i 1948. Et nyt udvalg udarbejdede i perioden 1953-1955 den første retskrivningsordbog efter retskrivningsreformen i 1948. Denne ordbog blev udgivet af det dengang nystiftede [[Dansk Sprognævn]] i 1955 med titlen ''Retskrivningsordbog''. Den udkom kun i 1. udgave, som var i brug indtil 1986, men med mange oplag gennem disse 31 år.

I 1986 udkom så 1. udgave af ''Retskrivningsordbogen'', den første ordbog, som både var udarbejdet og udgivet af Dansk Sprognævn. 2. udgave udkom i 1996, og den nugældende 3. udgave i 2001. De nye kommaregler fra 2003 ervar medtaget i 4. oplag af ''Retskrivningsordbogen'' i 4 oplag afs 3. udgave fra 2005.

Alle officielle retskrivningsvejledninger til og med den i 1.første udgave af Retskrivningsordbogen indeholdt regler for 2to kommasystemer, som man frit kunne vælge mellem: grammatisk komma og pausekomma.

IMed 2. udgave af Retskrivningsordbogen i 1996 skete der så nogle grundliggende ændringer: Pausekommaet blev fjernet som et officielt dansk kommasystem. Det hidtidige grammatiske komma blev omdøbt til det traditionelle komma, og et nyt grammatisk kommasytemkommasystem, kaldet det ny komma, blev indført. Disse 2to grammatiske kommasystemer var meget ens. Eneste forskel mellem dem var, at man med brug af nyt komma ikke skulle sætte komma ved begyndelsen af ikke-parentetiske ledsætninger, hvilket man skulle ved brug af traditionelt komma. Sprognævnet anbefalede officielt brugen af nyt komma. Der var ingen principielle ændringer vedrørende kommaer i 3. udgave, der udkom i 2001.

De nye regler udkom i 2004 i et hæfte med titlen ''Kommaregler'', og erblev optaget i Retskrivningsordbogen fra og med 4. oplag af 3. udgave (2005).

*H. P. Holst udgav i 1863 Dansk retskrivningsordbogRetskrivningsordbog på P.G Phillipsens forlagForlag

== Eksterne linkslink og kilder ==