Huitfeldt: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
ikke om navnet, men om slægten |
Nico (diskussion | bidrag) m linkfix, (ikke Immervad i Århus) |
||
Linje 7:
== Historie ==
Sagnet fortæller, at Peder Hogenskild, der skal have ført banneret i et slag ved [[Immervad Bro|Immervad]] [[1420]], hvor han faldt, ikke holdt sig vel i kampen, hvorfor hans slægt bortkastede navnet, hvilket sidste imidlertid er urigtigt. Han var måske bror til Claus (eller Niels) Hogenskild, fra hvem Otte Clausen til [[Orebygård]] og [[Berritsgård]] (død ca. 1529) vistnok nedstammer. Sidstnævnte var far til den dygtige [[rigsråd]] [[Christoffer Huitfeldt til Berritsgård]] (død 1559), en af [[Christian III]]'s ivrige tilhængere, hvem betydelige forleninger – sidst [[Gulland]] – blev betroet, til [[Peder Huitfeldt til Engestofte]] (død 1584), der 1547-65 var norsk Rigskansler og senere tjente som Admiral mod Svenskerne, dog uden at have heldet med sig (efter ham er den kendte gade i [[København]] opkaldt, idet hans gård lå der), til [[landsdommer]] på [[Lolland]] [[Claus Huitfeldt til Krumstrup]] (død 1590), der under [[Den Nordiske Syvårskrig]] [[1563]] gjorde tjeneste som proviantmester, og endelig til [[Poul Huitfeldt til Snidstrup]] (død 1592), lensmand på [[Københavns Slot]] og [[Koldinghus]], kendt som [[Halmstad]]s heltemodige forsvarer 1563 og statholder i Norge 1572-77. Den førstnævnte af disse brødre var fader til den ugifte [[rigskansler]] [[Arild Huitfeldt]] (1546-1609), til lensmand i [[Trondhjem]] [[Jacob Huitfeldt til Berritsgård]] (1547-1583), hvis eneste gifte søn, lensmanden på [[Landskrone Slot]], [[Henrik Huitfeldt]] til [[Lillö slot|Lillø]] og Berritsgård (1583-1652), kun havde døtre, og til hofmesterinden, [[Beate Huitfeldt]] (1554-1626), der som enke efter Knud Ulfeldt opførte de prægtige bygninger på [[Svendstrup]] og [[Møllerød]] i [[Skåne]]. De ovennævnte brødre, Peder og Poul Huitfeldts sønner, døde unge.
Landsdommeren Claus Huitfeldt blev far til Anders Huitfeldt til Trondstad, Ulefos og Snidstrup (død ca. 1620), den første af slægten, der tog fast ophold i Norge, hvor han ved sit ægteskab blev ejer af godset. Hans ældste søn, Hartvig Huitfeldt til Skjelbred (1582-1637), udnævntes [[1620]] til berghauptmand over samtlige norske bjergværker og var i øvrigt en af sin tids hyppigst anvendte mænd i offentlige og private kommissioner. En yngre søn, toldforpagter Jacob Huitfeldt til Trondstad (død 1632), var fader til [[oberst]] [[Tønne Huitfeldt]] (1625-1677), der [[1660]] med største dygtighed ledede forsvaret af [[Halden]] mod de svenske, indtil belejringen hævedes, ligesom han senere høstede ny laurbær under [[Gyldenløve]]-fejden. Af oberstens mange Børn skal her nævnes søhelten [[Ivar Huitfeldt]] (1665-1710) – hvis sønnesøn, den ugifte [[løjtnant]] Tønne Huitfeldt til Trondstad (1742-1800), døde sindssyg som sin navnkundige farfaders sidste mandlige efterkommer – [[oberstløjtnant]] Christian Charlot Amalia Huitfeldt (død 1745), der i sin ungdom var i fremmed krigstjeneste og [[1718]] var med til at forsvare [[Trondhjems Stift]] – han havde kun døtre – endvidere [[generalløjtnant]] og [[hvid ridder]] [[Henrik Jørgen Huitfeldt]] til Elinggård (1674-1751), der som oberstløjtnant ved smålenske Regiment tilbageerobrede [[Moss]] [[1716]], for hvilken dåd han modtog en guldmedaille med kongens billede at bære på brystet, en i de dage sjælden udmærkelse, og endelig [[general]] og hvid ridder [[Hartvig Huitfeldt]] (1677-1748).
| |||