Ashkenazisk jødedom: Forskelle mellem versioner

Efterhånden som jødedommen udvikledes gennem århundrederne, opstod der ganske forskellige traditioner. Man taler særligt om to grupper af traditionssæt: De ashkenaziske jøder, som især var koncentreret i Østeuropa, og de [[sefardiske jøder]] på den iberiske halvø. På grund af vedvarende [[forfølgelse]]r har jøder været tvunget til at flytte meget, og der findes således masser af lande, hvor jøder praktiserer traditioner, der ellers ikke er forventelige forud fra det geografiske område, de opholder sig i.

- [[Sprog]]: Ashkenaziske jøder har traditionelt talt det tyskbaserede [[jiddisch]], mens sefardiske jøder har talt det spanskbaserede ladino. (Hebraisk var ikke et levende sprog, men frem til slutningen af 1800-tallet et rent [[liturgi]]sk sprog frem til slutningen af 1800-tallet.)

- Udtale: Hebraisk kan udtales forskelligt (her skal det dog bemærkes, at det er den sefardiske udtale, der har vundet som det talte sprog i staten [[Israel]], og rigtig mange ashkenaziske jøder vælger derfor den sefardiske udtale).

- [[Gravsten]]: Mens ashkenaziske jøder lader gravsten stå oprejst ved grave, lægger sefardiske jøder deres gravsten vandret ned, således at den dækker graven.