Ashkenazisk jødedom: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎Udmærkelser: Om ashkenazernes højere intelligens og arvelige sygdomme.
→‎Religionsudøvelse: Illustration.
Linje 11:
 
==Religionsudøvelse==
:[[File:Prager Beerdigungsbruderschaft.jpg|thumb|240px|''Chevra kadisha'', det jødiske begravelsesselskab, Prag, 1772.]]
Efterhånden som jødedommen udvikledes gennem århundrederne, opstod der ganske forskellige traditioner. Man taler særligt om to grupper af traditionssæt: De ashkenaziske jøder, som især var koncentreret i Østeuropa, og de [[sefardiske jøder]] på den iberiske halvø. På grund af vedvarende [[forfølgelse]]r har jøder været tvunget til at flytte meget, og der findes således masser af lande, hvor jøder praktiserer traditioner, der ellers ikke er forventelige forud fra det geografiske område, de opholder sig i.
 
Den relativt lille gruppe danske jøder har hovedsagligt bestået af ashkenaziske jøder, selv om der dog også har været en del sefardiske gennem tiderne.
Line 17 ⟶ 18:
Eksempler på forskelle mellem ashkenaziske og sefardiske jøder:
 
- [[Sprog]]: Ashkenaziske jøder har traditionelt talt det tyskbaserede [[jiddisch]], mens sefardiske jøder har talt det spanskbaserede ladino. (Hebraisk var ikke et levende sprog, men frem til slutningen af 1800-tallet et rent [[liturgi]]sk sprog frem til slutningen af 1800-tallet.)
 
- Udtale: Hebraisk kan udtales forskelligt (her skal det dog bemærkes, at det er den sefardiske udtale, der har vundet som det talte sprog i staten [[Israel]], og rigtig mange ashkenaziske jøder vælger derfor den sefardiske udtale).
 
- [[Gravsten]]: Mens ashkenaziske jøder lader gravsten stå oprejst ved grave, lægger sefardiske jøder deres gravsten vandret ned, således at den dækker graven.
 
- [[Gudstjeneste]]n: Der er forskel på den jødiske gudstjeneste, afhængig af om det er en sefardisk eller ashkenazisk gudstjenesteritus, man følger. Det er dog ikke sådan, at en sefardisk jøde ikke kan deltage i en azhkenazisk gudstjeneste eller omvendt. Det er mere et spørgsmål om rækkefølgen af de forskellige tekster, der læses, og eventuelt tilføjelse eller bortfald af nogle mindre væsentlige salmer.