Versionen fra 7. okt. 2012, 11:30 redigér MGA73bot (diskussion \| bidrag) Botter 274.384 edits m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 14. nov. 2012, 22:29 redigér fjern redigering Erikhj (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 3.123 edits m koordinater tilføjet / fjernet 'Geomærkning savnes', småret Gå til næste forskel →
Linje 1: '''Sophienborg''' i [[Ullerød]] var oprindeligt en [[proprietærgård]] i udkanten af [[Hillerød]], og blev senere udvidet til et [[Gods (større gård)\|gods]]. Det var i [[1900-tallet]] kendt som et mønsterlandbrug, der blev uddannelsessted for unge landmænd. Senere blev det overtaget af kommunen og overgik til museumsformål og senere skole. == Bygningshistorie == Den ældste del af '''Sophienborg''' blev opført af den første ejer, regimentsskriver Torkild Rosenquist, og opkaldt efter hans kone Ane Sophie. Oprindelig var der tale om en énlænget gård i [[Ullerød]] i [[Tjæreby Sogn (Hillerød Kommune)\|Tjæreby Sogn]] ~~sogn~~ ved [[Hillerød]]. I [[1788]] flyttede Torkild Rosenquist gården til dens nuværende placering og tilføjede tre bindingsværkslænger, og i [[1809]] havde Rosenquist færdiggjort den nuværende hovedbygning. I begyndelsen af [[1820'erne]] udvidede gårdens anden ejer, stutmester ved [[Frederiksborg Stutteri]] [[Frederik Carl Emil Nielsen]], godsets jorder fra 88 til 254 tønder land. Linje 13: == Prominente ejere == I [[1872]] købte finansmanden [[C.F. Tietgen]] gården, for kun tre år senere at sælge det videre til [[etatsråd]] [[P.N. Damm]]. I [[1890'erne]] gav Damm godset en ny hestestald. Ved år [[1900]] var godset på 34 3/4 tønder [[hartkorn]] og 540 tønder land, heraf 50 tønder land skov og plantage, resten ager og eng. I [[1929]] overtog Tietgens nevø [[Axel Jarl]] godset, efter at der havde været flere mellemliggende ejere. På kun ti år gjorde den nye ejer Sophienborg til et af landets førende landbrug – ikke mindst på grund af godsets mælkeproduktion. Axel Jarl havde arvet [[Strødam]] i [[1917]]. Med erhvervelsen af Sophienborg fik han et velafbalanceret samlet gods. == Sophienborg bliver mønsterbrug == I [[1936]] købte Sophienborg som den første gård i landet en maskine til at aftappe mælk på [[Mælkekarton\|papkartoner]] på eget mejeri, der hed Sophienborg Naturmælk. Nu startede en lang række indretningsmæssige ændringer. I [[1938]] brændte hovedbygningen delvis ned, og ved genopbygningen var der mulighed for flere moderniseringstiltag. Linje 28: I [[1949]] blev Sophienborg Gods omdannet til ”Sophienborg Læregård” for unge landmænd. Skolen blev fra 1949 til [[1973]] drevet som en [[selvejende institution]] baseret på et legat efter Axel Jarl. Den hedder nu Jarl-fonden, og efter afhændelsen af Sophienborg ejer fonden ejendommene [[Frihedslund]] Læregård og Marienhøj ved [[Ruds Vedby]] på i alt 360 ha og Strødam Naturreservat ved Hillerød, som omfatter 160 ha. Når godsejer Axel Jarl valgte at gøre sin ejendom til en selvejende institution, hang det sammen med, at hans eneste barn, sønnen Jens Joachim Jarl, ikke havde lyst til landbrug, men var uddannet som [[cand.polyt.]] Axel Jarl døde i 1950, og sønnen omkom i 1951 på [[Grønland]]s indlandsis under en ekspedition. I [[1975]] overtog Hillerød kommune godset, og fra midten af [[1980'erne]] er stedet blevet brugt af Folkemuseet. I [[2006]] åbnede Sophienborgskolen som ny folkeskole på godset. ==Eksterne henvisninger== [http://www.sophienborg.dk/ Sophienborgskolens hjemmeside] == Litteratur == '''Sophienborg & Axel Jarl''' (Flemming Beyer: Sophienborg – nogle træk af godsets historie gennem 200 år; – Palle Bruun Olsen: Axel Jarl), Nordsjællandsk Folkemuseum, 1994. ISBN 87-89253-04-3. {{coor title dms\|55\|57\|05\|N\|12\|15\|57\|E\|type=edu\|region=DK}} ~~{{Geomærkning savnes}}~~ {{bygningsbillede savnes}}

Sophienborg: Forskelle mellem versioner