Tysk litteratur: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m r2.7.2) (Robot fjerner fa:ادبیات آلمانی |
|||
Linje 7:
== Barokken (1600-1720) ==
[[Fil:Andreas Gryphius.jpg|thumb|left|150px|Den arvesyndsprægede [[Andreas Gryphius]].]]
I løbet af barokken gik man for alvor over til at bruge det tyske sprog i digtning og litteratur. Man betegner den tyske barok som det egentlige startpunkt for den tyske litteratur. Tyskeren [[Martin Opitz]] skrev ud fra antikke forbilleder en bog der skulle komme til at danne grundlag for tysk digtning de næste hundrede år frem. "Buch von der deutschen Poeterey" beskrev hvordan man skulle digte på tysk. Versemålet [[Aleksandriner]]en og brugen af skiftevis hævninger og sænkninger ([[alternation]]) blev af ham anbefalet til det tyske sprog. De romanske sprog benytter sig af skiftevis lange og korte stavelser for at skabe rytme i digte, men i germanske sprog er akzentuering, altså hævning og sænkning en bedre metode til at danne rytme.
Tiden var præget af generelt opbrud, der ofte slog sig ud i en stor pessimisme. Ikke bare havde det kopernikanske verdensbillede rystet troen på verden og de faste dogmer, den altødelæggende [[trediveårskrigen|trediveårskrig]] i det tyske rige forårsagede også enorm ulykke og død. For nogle digtere kom denne ulykkelige situation klart til udtryk i digtningen. Dette var især klart for den mest kendte tyske digter fra barokken, [[Andreas Gryphius]], der med smukke [[sonet]]ter som "Es ist alles eitel" (det er alt sammen forgæves) og "Tränen des Vaterlandes" (Fædrelandets tårer) anlagde en meget pessimistisk, sørgmodig og nærmest undergangspræget stil.
| |||