Åbn hovedmenuen

Ændringer

57 bytes tilføjet ,  for 6 år siden
m
{{harflertydig}}
En '''gladiator''' (af [[latin]] ''gladius,'' et [[sværd]]) var professionelle krigere, der sloges mod hinanden, vilde dyr og [[slaveri|slaver]]. Gladiatorkampene (på latin ''munera gladiatoria'') blev iblandt udkæmpet til døden, for underholdningens skyld. Kampene fandt sted i store [[arena (kampplads)|arena]]er over hele [[Romerriget]], som fx [[Colosseum]] i [[Rom]]. Mange gladiatorer var [[kriminel]]le eller [[Slaveri|slaver]], der blev købt og solgt af handelsagenter for at slås og dø i kamp. Gladiatorerne havde ikke noget valg når det gjaldt deres egen [[skæbne]]. Nogle meldte sig også frivilligt for at sikre familien det daglige brød, selv om de vidste, at det kunne koste dem livet.
 
Den gladiator, der i dag huskes bedst, er [[Spartacus]], der i 73 f.Kr anstiftede et slaveoprør, som blev nedkæmpet af [[Marcus Licinius Crassus|Crassus]].
== Oprindelse ==
[[Fil:Jean-Leon Gerome Pollice Verso.jpg|thumb|300px|[[Jean-Léon Gérôme]]s maleri ''Pollice Verso'' fra [[1872]].]]
Gladiatorkampene kom til romerne i 264 f.Kr gennem [[etruskerne]], der havde afholdt mand-til-mand-kampe som en del af ritualet ved [[begravelse]]r. Udgydt [[blod]] eller et liv, der gik tabt, regnedes som et offer. Lidt af det religiøse aspekt blev bevaret ved at gladiatorkampe altid indledtes med et religiøst optog, og man stadig ofrede på det lille [[alter]] for gudinden [[Nemesis]], der altid befandt sig ved gladiatorernes indgang til [[arena]]enarenaen. <ref>Peter Ørsted: ''Romerne – dagligliv i det romerske imperium'' (s. 125), forlaget Gyldendal, København 1991, ISBN 87-01-72010-4</ref> Fra 105 f.Kr blev kampene offentlige, indtil [[kejser]] [[Honorius]] ([[395]]-[[423]]) i år [[404]] forbød skikken. På trods af forbuddet, ser det ud til at romerne fortsatte med at afholde gladiatorkampe, når traditionelle værdier skulle demonstreres. De [[Kristendommen|kristne]] havde selv været arena-ofre, men arrangerede ikke desto mindre kampe. Mindst én af Roms [[biskop]]per, den senere [[helgen]] Sankt Damasus, ansatte gladiatorer som sine [[livvagt]]er. I [[Nordafrika]] var det indvandrede [[germaner]]e, der bragte skikken til ophør. Under [[vandaler]]styret fortsatte man med at køre om kap med [[stridsvogn]]e i det romerske ''circus''; men gladiatorkampene var forbudt. <ref>Terry Jones: ''Barbarene'' (s. 273-6), forlaget Lille Måne, Oslo 2009, ISBN 978-82-92605-35-6</ref>
 
== Kejserne og gladiatorerne ==
Kejser [[Augustus]] lod indskrive i [[Ankara]]s Augustus-tempel: "''Tre gange gav jeg en gladiatorforestilling i mit eget navn, og fem gange i mine sønners eller børnebørns navne, og under disse forestillinger kæmpede omkring 10.000 mænd til døden.''" <ref>Terry Jones: ''Barbarene'' (s. 119)</ref> Hans efterfølger, [[Tiberius]], holdt ikke af kampene, og sendte to [[kohortkohorte (militær)|kohorte]]err til byen Pollentia, da lokalbefolkningen nægtede at udlevere en [[Centurion (Rom)|centurion]]s lig, medmindre de pårørende bekostede en gladiator-forestilling. Ifølge [[Sueton]] idømte Tiberius de fleste af byens indbyggere, samt [[magistrat]]erne, fængsel på [[livstid]]. <ref>http://books.google.no/books?id=jLvyQgDxJxkC&pg=PA71&lpg=PA71&dq=tiberius+pollentia+gladiator&source=bl&ots=t_oUU3SdYZ&sig=hCxDjhraafwkEiqZWLjLmYvezSY&hl=no#v=onepage&q&f=false</ref> I år [[27]] rejste en tidligere slave, Atilius, et vaklevorent [[amfiteater]] i Fidenae, og arrangerede en gladiator-forestilling dér. [[Tacitus]] beretter, at folk strømmede til, og da bygværket rasede sammen under vægten af folkemængden, skal 50.000 være omkommet. Overklassen i Rom åbnede sine hjem for de sårede, og [[Senat]]et vedtog en lov om, at kun folk med en formue på over 400.000 sestertser fik lov til at arrangere gladiator-forestillinger. Videre måtte amfiteatre kun rejses på solid grund. <ref>http://books.google.no/books?id=zqphhOuZfBYC&pg=PA65&lpg=PA65&dq=atilius+fidenae+senate&source=bl&ots=VfVfkqTg0B&sig=VqRf-bNrNsE-KHhV3z-OVGDusr0&hl=no#v=onepage&q=atilius%20fidenae%20senate&f=false</ref>
 
Da kejser [[Trajan]] havde besejret [[Dacia]], betalte han for cirkuslege i 123 dage i stræk, hvor 11.000 vilde og tamme dyr blev dræbt, og 10.000 gladiatorer kæmpede. <ref>Terry Jones: ''Barbarene'' (s. 134)</ref>