Engel: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>
Linje 5:
 
== Engle i oldtiden ==
Historiens første ord for "engel" er [[sumerisk]]: ''Sukkal'', der betød "sendebud". Alle de store guder i [[Sumer]] havde en ''sukkal'' til rådighed. Naturfænomener havde også et sendebud. Således var [[ild]]ens ''sukkal'' flammen. <ref>Jørgen Hansen: ''Englene og al deres væsen'' (s. 42), forlaget Gyldendal, København 1996, ISBN 87-00-12114-2</ref> Det første skriftligt registrerede englevæsen er Ninshubur, der er sendebud for den sumeriske frugtbarhedsgudinde Inanna. [[Myte]]n om Inannas nedstigning til underverdenen, der er under herredømme af hendes søster [[Ereshkigal]], er den ældste kendte repræsentant for [[genre]]n "nedstigning til det hinsidige", og udgør den [[litteratur|litterære]] [[arketype]] for tilsvarende [[jødisk]]e, [[Kristendom|kristne]], [[Gnosticisme|gnostiske]] og [[islam]]ske beretninger. Inannas ærinde i underverdenen nævnes ikke i myten, men før afrejse instruerer hun sin engel Ninshubur om, at hvis hun ikke er tilbage inden tre dage, må Ninshubur søge hjælp hos de øverste guder. Da tre dage er omme, må Ninshubur da også bede den mægtige gud Enki om hjælp, men før Inanna kan bringes op fra dødsriget, må hun tilbyde nogen i bytte for sig selv. [[Dæmon]]erne forslår Ninshubur, men sådan vil Inanna ikke lønne englens trofasthed. I stedet tilbyder hun sin troløse
ægtemage Dumuzi. <ref>Jørgen Hansen: ''Englene og al deres væsen'' (s. 42-4)</ref>
 
Det [[hebraisk]]e ord for "engel" er ''malak'' (flertal ''malakim''). I den græske bibeloversættelse [[Septuaginta]] fra 200-tallet f.Kr. blev ''malak'' direkte oversat til ''angelos'', der lige som det hebraiske ord blev brugt om sendebud, hvad enten de nu var i privat eller offentlig tjeneste. På [[latin]] blev ordet til ''angelus'', selv om det latinske ord for "sendebud" er [[nuntius]], der har fået betydningen "pavelig udsending". Fra latin er ordet indgået i de [[Europa|europæiske]] folkesprog som ''ange, angel, engel'' osv. <ref>Jørgen Hansen: ''Englene og al deres væsen'' (s. 10)</ref>