Høveltegård: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
MGA73bot (diskussion | bidrag) m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer |
|||
Linje 10:
* I årene 1910 – 1912 købte staten 320 tdr. land og indrettede Høvelte Kaserne, hvis korrekte navn i dag er Garderkasernen Høvelte. Det var den gule kaserne, hvoraf det meste blev revet ned i efteråret 1998. Kun hovedbygningen og vagtbygningerne står tilbage. Her lå Planelementet for FN's udrykningsstyrke SHIRBRIG indtil 2009 {{kilde mangler|dato=Uge 5, 2012}}.
* Det hele begyndte egentlig allerede i 1909, hvor man indrettede "Lejren ved Høveltegaard". I samme periode oprettede man lejre i Sandholm, Avedøre og Værløse. På Høvelte Kaserne har der været fast tilknyttet enheder fra perioden 1910 – 1912 til i dag.
* Høveltegaard solgtes igen i 1917 til grosserer Wilhelm Olesen fra Norge. Han rev de oprindelige bygninger ned og opførte i stedet de hvide bygninger. Hovedbygningen er fra 1919 og er tegnet af arkitekten Bent Helweg-Møller. I 1920 købte han yderligere Drabæk Mose og byggede i 1923 Høvelte Avlsgård. Den hedder i dag Gammel Motorgaard. Grosserer Olesen var en af tidens store "gullaschbaroner". I 1925 købte han også Lindholmgaard, der bl.a. var Hjemmeværnsdistrikt 91 Birkerød indtil 1. april 1999. Gården ligger bag det nuværende KFUMs Soldaterhjem vest for Garderkasernen Høvelte.
*I 1943 solgte grosserer Elias Lunding Høveltegaard til [[Schalburgkorpset]] for 110.000 kr. I årene herefter var Høveltegaard hjemsted for Schalburgkorpsets landsskadelige virksomhed. I 1944 rykkede også [[HIPO-korpset]] ind i bygningerne. I krigens sidste måneder blev Høveltegaard omdannet til [[lazaret]] for sårede soldater, som tyskerne i de besatte lande havde tvunget i tysk militærtjeneste. Det var soldater, som var "hvervet" i Sovjetunionen, Jugoslavien, Tjekkoslovakiet og Holland. De var "fundet" ved en gennemgang af alle de tyske sårede i Danmark. De blev nu samlet på Høveltegaard. [[Røde Kors]] stod for driften af lazarettet, og en del damer fra Birkerød – trods modstand fra lokalbefolkningen – gjorde frivillig tjeneste her.
* Ved befrielsen fortsatte Røde Kors med at drive lazaret, men nu med "almindelige" flygtninge.
| |||