Plebejer: Forskelle mellem versioner

'''Plebejer''' (''[[latin]]: plebejus'') betegnelse for person som tilhørte gruppen af almindelige borgere i [[Romerriget]], stod som frie borgere i det romerske standssamfund mellem [[patricier]]ne, som var [[adel]]en, og [[slave]]rne, der ingen rettigheder havde. Plebejerne havde fulde borgerrettigheder og kunne opnå stor rigdom og indflydelse. Plebejerne blev i romersk tradition beskrevet som efterkommere af de personer, som blev indlemmet i Romerriget gennem indvandring eller erobring, mens patricierne var [[Rom]]s oprindelige borgere.

 

 

== Definition ==

Ordet '''plebs''' blev i latinsk litteratur brugt til at beskrive den samlede gruppe af plebejere, og bliver traditionelt oversat som almue, pøbel, det simple folk, en stor hob, mængden og de fattige, hvilket nok mere har afspejlet forfatternes holdninger end de faktiske forhold. Plebs var en yderst sammensat gruppe, nogle af Roms rigeste familier var plebejiske, og gruppen omfattede i [[Romerske republik|senrepublikken]] og [[Romersk kejsertid|kejsertiden]] selv [[Senator (romerriget)|senatorer]].

 

== Historie ==

Oprindelig var plebejerne stærkt underprivilegerede folk; deres position ændredes imidlertid, da de i løbet af det [[6. århundrede f.Kr.]] fik mulighed for at blive optaget i den romerske hær, hvilket bevirkede, de kunne begynde deres kamp for ligestilling. I [[471 f.Kr.|471]] fik de adgang til at vælge [[tribun]]erne.