Frederik den Store af Preussen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
MerlIwBot (diskussion | bidrag)
m Robot tilføjer oc:Frederic II de Prússia
No edit summary
Linje 3:
'''Frederik den Store (Frederik II)''' af slægten [[Hohenzollern]] ([[24. januar]] [[1712]] – [[17. august]] [[1786]]) var konge af [[Preussen]] [[1740]]–1786 . Han fødtes i [[Berlin]] som søn af [[Frederik Vilhelm 1. af Preussen|Frederik Vilhelm 1.]] Hans barndom gik med militærtræning og uddannelse. Så hård var denne uddannelse, at han forsøgte at flygte til sin onkel [[George 2. af Storbritannien]]. Hans hjælper, løjtnant Katte, blev dømt til døden; han blev tortureret og [[Halshugning|halshugget]] for øjnene af den unge Frederik. Frederik selv isoleredes indtil faderens død i [[1740]], men modtog dog en regelmæssig uddannelse til konge. Desuden studerede han på eget initiativ musik, [[filosofi]] og fransk [[litteratur]]. Fra [[1733]] var han gift med Elisabet Kristina af Braunschweig-Bevern; ægteskabet var barnløst.
 
Da han efterfulgte faderen på tronen, brugte han al sin energi for sit lokale kongedømme. Han kæmpede mod [[Østrig]] og vandt stor hæder for sin indsats i den [[Østrigske Arvefølgekrig]] 1740-[[1748]], hvorunder Preussen erobrede Schlesien. Østrig søgte revancherevance gennem [[Den Preussiske Syvårskrig]] fra [[1756]] til [[1763]], hvor Preussen måtte kæmpe mod en overmægtig koalition (Østrig, Rusland, Frankrig). Frederik vandt en række sejre, især ved Rossbach og Leuthen 1757, men landet var alligevel ved at bukke under, da det blev reddet ved Ruslands udtræden af krigen. Efter denne krig fremstod Preussen, som ikke fra naturens side havde særligt mange ressourcer, som den mest kraftfulde af de tyske stater. I [[1772]] deltog Frederik i den første deling af [[Polen]] og fordoblede sit lands areal. 1779-80 førte han den korte [[Bayerske Arvefølgekrig]] for at hindre Østrig i ved arv at tilegne sig kurfyrstendømmet Bayern .
 
Indadtil gennemførte han en hel del reformer, især inden for retsplejen; han mildnede mange straffe og bekæmpede alle former for korruption. Landets økonomi blev holdt i orden ved betydelig sparsommelighed. Derimod opretholdt han en skarp standsadskillelse mellem adelige og borgerlige og skabte derved bitterhed blandt de sidste. Bøndernes livegenskab fortsatte også, selv om han bedrede deres forhold noget. Trods reformerne gik landet på flere måder i stå i hans sidste år, og det forværredes under hans efterfølgere.