Bestanden i Danmark blev i [[1960'erne]] opgjort til cirka 400.000 par. Efterfølgende er denne bestand faldet kraftigt. Et lignende fald er set i Sverige (halvering af bestanden).
en trussel for hættemågen, er dens fugleklatter der kan samlignes med dilddressig blandet med saltsyre.
Nedgangen i hættemågebestanden har også medført en nedgang i bestanden af andre fugle, specielt vandfugle, der har behov for den beskyttelse mod [[rovdyr]], de kan opnå ved at befinde sig i en hættemågekoloni. Sorthalset lappedykker er nu en meget sjælden dansk ynglefugl. Andre arter som nyder godt af hættemågernes kolonier er splitterne, troldand, grågås og taffeland.
Nedgangen i de senere år skyldes specielt landbrugets omlægning af deres produktion med en større grad af vinterafgrøder. Dette er med til at formindske hættemågens fødeudvalg i forårsmånederne.
En anden trussel mod hættemågen kan være [[rotte]]r. Rotterne spiser [[æg]]gene og de små unger. De kan endvidere også bide de voksne fugle ihjel.