Forskel mellem versioner af "Stóra Dímun"

6 bytes fjernet ,  for 8 år siden
m
Rettet formulerings- og stavefejl.
m (r2.7.3) (Robot tilføjer el:Στόρα Ντίμουν; kosmetiske ændringer)
m (Rettet formulerings- og stavefejl.)
|}
 
'''Stóra Dímun''' er en ø på [[Færøerne]], der ligger midt mellem [[Sandoy]] og [[Suðuroy]]. Der er kun 8 indbyggere (2010) Der er en gård på øen. Gårdens drift er basseretbaseret på får. FårerneFårene slagtes i eget slagtehus.
 
Sprogforskere mener, at navnet Dímun har [[keltisk]] oprindelse. Første del af ordet, dí eller di, betyder to, mens sidste del, mun, er en rest af det keltiske ord muinn, som betyder nakke, ryg eller høj. Dvs. at Dímun betyder to nakker, to rygge eller to høje.
 
Dímun er utilgængelig med klippekyster på alle kanter, med berghyldenbjerghylden Kleivin på sydsiden som eneste mulighed for opstigning fra havet. Opgangen består af trin udhugget i klippen og et rækværk, samt en kran med spil, der bliver brugt til at hejse varer og kreaturer op eller ned. Helikopterruten har gjort det betydeligerebetydelig lettere at bo på øen i nutiden. Indtil 1938, hvor man byggede et betonhus til [[færøbåd]]ene, var man nødt til at hejse bådene 100 m lodret op, og de blev så opbevaret i en dam ved gården, for at de ikke skulle tørre ud.
 
Landskabet på øen domineres af to højsletter; den højestliggende er Høgoyggj (395 m), som også er øens højeste punkt. Den lavere højlette ligger i læ for et fra nord og vest med Høgoyggj og Klettarnir (308 m), hvor sidstnævnte er en forlængelse af Høgoyggj. På den lavere højslette ligger øens eneste bebyggelse, gården Dímun.
 
De stejle næs rundt om øen er Múlin, Breiðanes, Álvisnebbi, Nøvan og Grønaskor. Mellem Múlin og Grønaskor ligger holmen Øssursdrangur. DetDer er ialt 8 holme og skær, på ialt 0,01 km², rundt om øen.
 
På trods af utilgængeligheden harer Stóra Dímun altid blevet anset som en frugtbar ø, med gode græsarealer og rige fuglekolonier. Der er blevet drevet fangst på både fugle og deres æg i umindelige tider, og er fortsat i dag en binæring ved siden af kvæg- og fåreholdet på øen. Årlig er detder ca. 130.000 par havfugle på øen, herunder [[lundeLunde]] (40.000 par), [[Ride (fugl)|ride]] (36.900 par), [[Lille stormsvale]] (15.000 par), [[lomvieLomvie]] (29.600 individer) og [[tejstTejst]] (50 par). Årsagen til øens rige fugleliv er at øen er fri for [[rotte]]r. Man har forsøgt at udsætte harer, men de klarer sig ikke på egen hånd over en længere tid. I Julijuli 1808 blev Færøernes sidste [[gejrfuglGejrfugl]] fanget på øen.
 
Der er mulighed for et ca. 10 minutters ophold på øen: Tag den sydlige helikoptertur fra Torshavn til [[Suðuroy]] i klart vejr, og spørg om der er landing på Stóra Dímun. Om sommeren, hvis vejret tillader det, ar­rangerer turistkontoret på [[Sandoy]] ture til Stóra Dímun med båden “Hvít­hamar”.
 
== Øens historie ==
Stóra Dímun har vært beboet sammenhængende siden [[landnam]]stiden. Hvem som først bosatte sig på øen er derimod ikke kendt. Men ifølge [[Færingesaga]] havde brødrene [[Brestir Sigmundsson]] og Breinir Sigmundsson (som havehavde deres hovedsæde på Skúvoy) en gård på Stóra Dímun. Det var senere på Stóra Dímun at Brestirs søn, Sigmundur Brestisson, som 9-åringårig så sin far blive dræbt. I [[middelalder]]en gik ejerskabet af øen over til kronen, men kom senere i privat eje igen. Gården var ganske stor, og for det meste boede der 20–25 personer fast der. Grunden til at der til tider var mange på øen, var at det kunne være svært at få tjenestefolk dertil, og at man derfor hvervede fattige fra andre bygder, som fik kost og logi for deres arbejde. Man tog også imod folk, der havde brudt loven, da derdet med tiden blev svært at få tjenestefolk om vinteren.
 
Kunstmaleren [[Díðrikur í Kárastovu]], som malede det ældste maleri man kender til fra Færøerne, blev født på Stóra Dímun i 1802. Han var søn af Søren Dideriksen fra [[Kollafjørður]], som sammen med to fra [[Sandoy]] var midlertidig forpagter på Stóra Dímun. Søren Dideriksen flyttedet sandsynligvis tilbage til Kollafjørður i 1807, da detder kom to brødre fra [[Sumba]] til Stóra Dímun, Janus og Sørin Olesen (eller Jens og Søren Olsen). Aftalen var at de skulle købe øen i fællesskab, men Janus snød Sørin og fik øen skrevet kun i sit eget navn. Sørin måtte flytte til Sandoy. Janus blev boende på øen, og han er stamfar til den nuværende slægt der, således at den nuværede ejer, Óla Jákup í Dímun, er syvende generation efter at han overtog gården i 1980 efter faderen Janus Úr Dímun.
 
Det farligste arbejde var fuglefangsten og ægsamling, I det 19. århundrede og først i det 20. århundrede, omkom 17 mænd.
 
* 1000. Øens historie går helt tilbage til [[landnam]]stiden i det 10. århundrede. [[Færingesaga]]en fortæller at brødrene Brestir og Beinir Brestisson havde en gård på Stóra Dímun. Det var på øen at [[Sigmundur Brestisson]] som 9-årig overværede mordet på sin far Brestir. Sigmundur forsøgte senere at hævne sin far.
* 1210. Færingesagaen fortæller, at Stóra Dímun var beboet fra ca. år 1210. I forbindelse med [[reformationenReformationen]] eksproprierede [[konge]]n den katolske kirkes ejendom, og [[Kongsbondekongsbonde]]n på Stóra Dímun fik den næststørste [[kongsgård]] på Færøerne efter [[Kirkjubøur]].
* 1450. Et sagn fortæller at Annika í Dímun blev druknet i [[Tórshavn]] som straf for at have myrdet sin mand på Stóra Dímun. Hun skulle angiveligt have dræbt ham for at kunne leve med sin tjenestekarl.
* 1874 døde [[sognepræst]]en fra [[Sandur]] pastor Jensen, da han efter gudstjenesten på øen, på fjeldstien ned til landingspladsen, styrtede i afgrunden.
* 1889 boede der 40 personer på øen
* 1923 blev den lille kirke, bygget af overvejende af sten og græstørv, revet ned.
* 1924. I juli var folk fra [[Suðuroy]] på besøg. Da gæsterne skulle begive sig på hjemvejen, tilbød Kongsbonden Ole Jacob Jensen at demonstrere for dem, hvorledes man bar sig ad med at "rane" [[æg]] i [[fjeld]]et. Han og hans kone fulgte så gæsterne ned til stranden, hvor de tog opstilling. En mand fra øen blev firet ned i line. Da han var nået helt ned, løste han æggeprillen (et sammenfoldet tørklæde, bundet om livet) af sig og smøg sig derpå ud af linen. Bonden åbnede prillen for at vise gæsterne, at man aldrig finder to [[lomvie]]æg af ens udseende. Bonden stod i midten med konen ved sin side. Medens dette gik for sig på stranden, var mændene øverst på bjergkanten begyndt at hejse den tomme line op. Da ville uheldet, at en bugt af linen gled henad over et fremspring, og en sten rev sig løs og dræbte Kongsbondenkongsbonden.
* 1927 får øen et lille [[fyrtårn]]
* 1971 flyttede familien til Tórshavn hver vinter og efterlod dyrene på øen. Ladedørene åbnedes, så de kunne søge beskyttelse i dårligt vejr.
60

redigeringer