Evolution (biologi): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Linje 32:
Beviserne for en fælles afstamning af alt levende er omfattende.
Denne dokumentation har vist og bekræftet forekomst af evolution. Der findes et væld af oplysninger om de naturlige processer, hvorved variationen og mangfoldigheden af liv på Jorden er blevet udviklet. Dette understøtter den moderne evolutionære syntese. Dvs. den nuværende videnskabelige teori, der forklarer, hvordan og hvorfor liv ændringer over tid.
'''Udvalgte eksempler'''
'''DNA'''
Sammenligning af organismernes DNA sekvenser har vist, at arter der er fylogenetisk nært beslægtede har en højere grad af DNA-sekvenslighed end organismer, der er fylogenetisk fjernt beslægtede.
Yderligere bevis for fælles afstamning kommer fra genetiske detritus, såsom pseudogener, regioner af DNA, der er ortologe til et gen i en relateret organisme, men ikke længere er aktive. Disse sekvenser ser ud til at undergå en stabil proces med degeneration pga. ophobede mutationer.
Linje 44:
'''Rudimentære strukturer'''
En stærk og direkte beviser for fælles afstamning kommer fra rudimentære strukturer. Rudimentære kropsdele, dem, der er mindre og enklere i struktur end tilsvarende dele i beslægtede arter. De er som regel degenereret eller underudviklet. Eksistensen af rudimentære organer kan forklares ved hjælp af ændringer i miljøet eller livsform. Eksempler er strudsens vinger og vores eget haleben.
'''Strubenerven'''
Strubenerven er den fjerde gren af vagus nerven. I pattedyr er dens vej usædvanlig lang. Som en del af vagus nerve, det kommer fra hjernen, passerer gennem halsen ned til hjertet, runder den dorsale aorta og returnerer til strubehovedet, igen gennem halsen.
Dette forløb er ikke optimalt selv for mennesker, men for giraffer bliver det endnu mere ineffektivt. På grund af deres halslængde, kan strubenerven være op til 4 m lang, trods et optimalt forløb på blot ca. 0,20 m.
Line 54 ⟶ 52:
'''Fossiler'''
Det er muligt at finde ud af, hvordan en bestemt gruppe af organismer har udviklet sig ved at arrangere fossiler af disse i en kronologisk rækkefølge. En sådan rækkefølge kan bestemmes, fordi fossiler hovedsageligt findes i sedimentære bjergarter. Sedimentbjergarter er dannet af lag af slam eller mudder oven på hinanden. Dermed vil den resulterende klippe indeholde en række vandrette lag. Hvert lag indeholder derfor fossiler som er typiske for en bestemt periode. De laveste lag indeholder den ældste bjergart og dermed de tidligste fossiler, mens de øverste lag indeholder den yngste bjergart og nyere fossiler.
Ved at studere antallet og kompleksiteten af de forskellige fossiler i lagene, har det vist sig, at fossilerne i de ældste lag indeholder færre og enklere fossiler end yngre klippelag.
| |||