Evolution (biologi): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Linje 39:
Sammenligning af organismernes DNA sekvenser har vist, at arter der er fylogenetisk nært beslægtede har en højere grad af DNA-sekvenslighed end organismer, der er fylogenetisk fjernt beslægtede.
Yderligere bevis for fælles afstamning kommer fra genetiske detritus, såsom pseudogener, regioner af DNA, der er ortologe til et gen i en relateret organisme, men ikke længere er aktive. Disse sekvenser ser ud til at undergå en stabil proces med degeneration pga. ophobede mutationer.
Bevis for udviklingen af mennesket fra en fælles forfader med chimpanser findes bl.a. i antallet af kromosomer. Chimpansen har 24 par kromosomer og mennesket kun 23 par. Menneskets kromosom 2 er et resultat af en ende-til-ende fusion af to forfædres kromosomer.
Beviserne for denne kromosomfusion ses ved tre forskellige observationer:
1)To af chimpansens kromosomer har næsten identiske DNA-sekvenser til menneskets kromosom 2, men de findes i to forskellige kromosomer. 2)Tilstedeværelsen af et asymmetrisk centromer. Normalt et kromosom har kun en centromer, men i kromosom 2 er der rester af en anden centromer. 3)Tilstedeværelsen af rudimentære telomerer. Disse findes normalt kun ved enderne af et kromosom, men i kromosom 2 er der yderligere telomer-sekvenser i midten.
| |||