Imam: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
MerlIwBot (diskussion | bidrag)
m Robot tilføjer bn:ইমাম
Afsnittet om standsperson uddybet
Linje 6:
 
=== Koranen ===
Termen ''imam'' forekommer i [[Koranen]] sammenlagt syv gang i singularisform og fem gange i pluralisform. Den første koraniske anvendelse af betegnelsen er i reference til [[Profeten|profeten]] [[Abraham]] som leder af menneskeheden (Koranen 2:124).
 
{{citat|OG [HUSK,] da Abraham blev prøvet med ordre fra Sin Herre; så udførte han dem. Han sagde: »Jeg vil gøre dig til <span style{{=}}"text-decoration:underline">Imam</span> (''imāma'') for menneskene.« Abraham spurgte: »Og mine efterkommere?« Han svarede: »Min pagt omfatter ikke de oppressive.«|— [[Koranen]] 2:124}}
 
== Anvendelse ==
Line 29 ⟶ 31:
 
=== Hæderstitel ===
Herudover anvendes betegnelsen ''imam'' i form af en æresbetegnelse eller hæderstitel for anerkendte muslimske lærde og jurister.<ref>Iman Kashi, [http://shiisme.dk/ Shiisme], s. xxiii.</ref> Det er primært betydningsfulde islamiske karakter der udfoldet sig tidlig islam der er blevet tildelt titlen og hermed ikke en titel der længere gives nutidige anerkendte muslimske individer. Termen imam skal i denne kontekst tolkes som leder i en bredere forstand end bare leder af fx fællesbønnen eller en menighed, nok snarere fungere betegnelsen imam i denne kontekst i form af en ideologisk leder.
 
Beslægtede betegnelser af imam i kontekst af en hæderstitel:
Line 41 ⟶ 43:
* [[Ahmad ibn Hanbal|Imam Aḥmad b. Ḥanbal]] (d. [[855]] grundlæggerfiguren af den hanbalitiske [[sunni]]-retsskole).
* [[Imam Khomeini]] (d. [[1989]]; iransk [[shia]]-[[muslimsk]] [[Ayatollah#Storayatollaher|storayatollah]] og åndelige leder af den [[Den iranske revolution|Den Islamiske Revolution]] i [[Iran]]).
 
Særskilt indenfor [[Sunnisme]] er imam-titlen i omtale af [[Ali|Imam ʿAlī]] anvendt som en hæderstitel, hvor det inden for [[Shiisme]] udelukkende anvendes som en standsperson.
 
=== Standsperson ===
Inden for [[Shiisme]]<ref group="note">Betegnelsen anvendes kun indenfor klassisk Shiisme (dvs. Ithnāʿasharī) samt Ismāʿīlī Shīʿa-grenen. Zaydī-Shīʿa bekender sig ikke til imamer som standspersoner og gudsmænd.</ref> anvendes betegnelsen ''imam'' også i en særlig teknisk betydning, dette udelukkende i omtale af tolv på hinanden følgende standsperson. Her er imambegrebet tolket som standspersoner og gudsmænd udstyret med særlige egenskaber fra [[Gud]]. Tilsvarende alle de tidligere [[Apostel|aposteller]] og [[Profet|profeter]] samt andre gudsmænd indenfor [[islam]], er de [[Tolv Imamer|tolv imamer]] gudsmænd og [[Prædestination|prædestineret]] på forordningen af [[Gud]]. Akkurat som profeten [[Muhammed]] blev guddommelig udnævnt som Guds sidste forkynder og sendebud, udnævnte Muhammed blandt sine blodbeslægtede en imam som sin direkte efterkommer og -følger. Hermed er imambegrebet i denne betydning den fra profeten Muhammeds nedstammende samt det faktum, at imam-rækken er guddommelig forordnet og forudbestemt, hvor hver enkelt imam udnævner sin efterfølger blandt sine direkte efterkommere.<ref>Iman Kashi, [http://shiisme.dk/ Shiisme], s. xxiii.</ref>
Inden for [[shia]] bruges ''imam'' i en særlig betydning: ''Imamen'' er betegnelsen for en universel religiøs leder, svarende til sunniers kalif (verdslige leder), udpeget af [[Gud]] til at lede alle muslimer. ''Imamen'' indtager inden for shia en rolle, der ligner den, som [[pave]]n har inden for [[den romersk-katolske kirke]].
 
{{uddybende|Tolv Imamer}}
 
Imame i den tekniske betydning som standsperson og gudsmænd indenfor [[Shiisme]]:<ref group="note">Ismāʿīlī Shīʿa-grenen bryder med klassisk Shiisme (dvs. Ithnāʿasharī) efter den sjette imam, [[Jafar al-Sadiq|Jaʿfar b. Muḥammad al-Ṣādiq]] ([[702]]-[[765]]). Her anser de dennes søn, [[Ismail ibn Jafar|Ismāʿīl b. Jaʿfar]], som værende den efterfølgende imam samt det faktum at det er gennem Ismāʿīls direkte efterkommer at imam-rækken skal forsætte. Således betragter de den efterfølgende imam som værende Ismāʿīls søn, [[Muhammad ibn Ismail|Muḥammad b. Ismāʿīl]]. Generalt betegnes Ismāʿīlī Shīʿa-grenen som syver eftersom de anser Muḥammad b. Ismāʿīl som den syvende imam og det faktum at de ikke betragter den anden imam [[Hasan ibn Ali|al-Ḥasan b. ʿAlī]] ([[624]]-[[670]]) som en legitim imam.</ref>
 
# [[Ali|Imam ʿAlī]] (d. [[661]]; fjerde historiske [[kalif]] indenfor [[sunnisme]]).
# [[Hasan ibn Ali|Imam al-Ḥasan]] (d. [[670]]).
# [[Husayn ibn Ali|Imam al-Ḥusayn]] (d. [[680]]).
# [[Zayn al-Abidin|Imam ʿAlī Zayn al-ʿĀbidīn]] (d. [[713]]).
# [[Muhammad al-Baqir|Imam Muḥammad al-Bāqir]] (d. [[732]]).
# [[Jafar al-Sadiq|Imam Jaʿfar al-Ṣādiq]] (d. [[765]]).
# [[Musa al-Kazim|Imam Mūsā al-Kāẓim]] (d. [[799]]).
# [[Ali al-Rida|Imam ʿAlī Riḍā]] (d. [[818]]).
# [[Muhammad al-Taqi|Imam Muḥammad al-Jawād]] (d. [[835]]).
# [[Ali al-Naqi|Imam ʿAlī al-Hādī]] (d. [[868]]).
# [[Hasan al-Askari|Imam Ḥasan al-ʿAskarī]] (d. [[874]]).
# [[Muhammad al-Mahdi|Imam Muḥammad al-Mahdī]] (født [[869]]–).
 
Særskilt indenfor Shiisme er imam-begrebet i omtalte af [[Ali|Imam ʿAlī]] anvendt som standsperson og gudsmand, hvor det inden for [[Sunnisme]] udelukkende anvendes som en hæderstitel.
Den største shia-tradition , ''tolver-shiisme'', lærer, at der siden profeten [[Muhammed]]s tid har været netop tolv imamer; den første var Muhammeds fætter og svigersøn, [[Ali ibn Abi Talib]] ([[600]]-[[661]]) og den sidste var [[Muhammad al Mahdi]] ([[868]]–?). Han blev i sit femte år skjult (eller ''okkulteret'') af Gud, men menes at skulle vende tilbage i de sidste tider for at bringe fred og retfærdighed til en plaget verden.
 
<!-- Giv agt: Galleriet manglet gennemgående rettelser forinden kommenteringen fjernes, se huskeliste -->