Otte Krabbe: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Tostarpadius flyttede siden Otto Krabbe til Otte Krabbe
Linje 1:
{{flertydigperson|Otto Krabbe (flertydig)}}
{{elefantridder|År=1709}}
'''OttoOtte [[Krabbe (adelsslægter)|Krabbe]]''' ([[1. januar]] [[1641]] – [[13. juli]] [[1719]]) var [[gehejmeråd]] og [[amtmand]].
 
Krabbe var født nytårsdag 1641 i [[Christianopel]] i [[Blekinge]], hvor hans fader, Erik Krabbe (død 1659), da var lensmand. Krabbe fik sin opdragelse hos Kjeld Krag på Heinekirke i Skåne, hvem han forlod for at tage tjeneste i kongens gård som page 1656. Som sådan ledsagede han [[Hannibal Sehested (rigsskatmester)|Hannibal Sehested]] på dennes ambassade til [[Frankrig]] 1662-64 og blev nogen tid efter hjemkomsten forfremmet til kammerpage hos kongen, der skænkede ham sin egen kårde, som Krabbe derefter bar hele sit liv. 1669 blev han kammerjunker, men opvartede stedse kongen personlig som hans kammerpage og var bestandig hos ham i hans sidste levetid; i Krabbes arme døde [[Frederik 3]]., som på sit dødsleje til tak og erindring satte sin ring på den trofaste pages finger, som den aldrig forlod, end ikke i graven. Efter tronskiftet blev Krabbe kammerherre, men forlod snart hoffet, da han 1671 blev udnævnt til amtmand over [[Tryggevælde Amt|Tryggevælde]], [[Vordingborg Amt|Vordingborg]] og [[Møn Amt|Møns]] amter; Vordingborg amt mistede han dog næste år, og Tryggevælde amt gik 1695 over til en anden, indtil det 1709 atter blev tildelt Krabbe. Imidlertid blev han 1682 amtmand over [[Roskilde Amt (før 1808)|Roskilde amt]] med Vordingborg amts rytter- og proprietærgods samt stiftsbefalingsmand over [[Sjællands Stift]]. 1680 fik han etatsråds titel, 1683 rang med overskænken, 1684 [[Dannebrogordenen]], 1691 udnævntes han til [[justitsråd]] med forpligtelse til at indfinde sig i [[højesteret]], når han tilsagdes, og 1695 til gehejmeråd.
Linje 11:
Omsider følte Krabbe sig træt af sine anstrengende embeder og vel også bøjet af sorger; sine børn havde han alle set dø, deriblandt Charlotte Amalie Krabbe (død 1709), [[Ulrik Frederik Gyldenløve]]s hustru, han trængte til at tilbringe sine sidste dage i ro, og 1717 tog han da afsked fra alle sine embeder. Derefter synes han mest at have levet på Egholm, hvor han stadig lod holde gudstjeneste for sig, da han blev for svag til at søge kirken. Efter en uges sygeleje døde han 13. juli 1719 og blev begravet i [[Roskilde Domkirke]] i et kapel, der 1868 blev nedbrudt. Hans enke, der efterlod sig et smukt eftermæle som en from og for sine undergivnes vel omhyggelig frue, overlevede ham til 26. januar 1737.
 
Krabbe var en klog, erfaren og arbejdsom statsmand; han var sig sit store ansvar vel bevidst, og når han – vel noget påvirket af sin følelse som godsejer – ikke altid så på landboforholdenes i hans tid brændende spørgsmål således, som man nu kunne ønske, at han havde set på dem, så tør man ikke tvivle på, at han lod sig lede af sin overbevisning om det rette, og det så meget mere, som han var en sjælden human mand; forordningen 1708, der afskaffede forskellige grove misbrug fra tiendeejernes side ved tiendetællingen, er således hans værk. Hans ualmindelige velvilje viste sig også derved, at han havde meget ondt ved at vredes på nogen, og at han sjælden slog hånden af nogen af de mange, han hjalp med råd og dåd, ”endskjønt de somme Tid tit kunde spasere uden for Landevejen”. Han var altid den samme, siger biskop [[Christen Worm]], altid hin gamle, ærlige hr. O. Krabbe I det hele står han som en ualmindelig sympatetisk skikkelse, udrustet med adskillige af den gamle adels allerbedste egenskaber, en ædel personlighed med hjertet på rette sted.
 
== Kilder ==