Konstitutionelt monarki: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Linje 25:
* Grundlovsudkastet bliver skrevet med inspiration fra resten af Europa (især Belgien og Norge) af kultusminister D.G. Monrad og minister uden portefølje Orla Lehmann og ligger efter behandling i den grundlovgivende forsamling klar til underskrift den 5. juni 1849. Danmarks Riges grundlov gælder foreløbig kun Kongeriget og ikke Slesvig og Holsten.
* Grundloven giver bønder stemmeret trods godsejernes protester, og den anses af samtiden for at være meget demokratisk, fordi der i princippet er almindelig valgret til begge Rigsdagens kamre: Folketinget og Landstinget.
* I de to kamre,Folketinget og Landstinget, er der henholdsvis 102 og 66 medlemmer. I princippet har mænd, der er 30 år og derover stemmeret til både folke- og landsting - undtaget er dog fattighjælpsmodtagere, tjenestefolk, der ikke har foden under eget bord, dvs. ikke har deres egen husstand, og umyndiggjorte. Mænd er fra deres 25. år valgbare til Folketinget og fra deres
* 73 % af alle mænd over 30 år har stemmeret.
* For at et lovforslag kan vedtages, skal begge kamre godkende det. Det er svært, da der i Folketinget er flertal af bønder, mens der i Landstinget er flertal af nationale liberale borgere og godsejere.
| |||