Antipsykotikum: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
MGA73bot (diskussion | bidrag) m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer |
Generel forbedring, links + billede |
||
Linje 1:
[[Fil:Zyprexa.PNG|200px|thumbnail|right|En pakke med Zyprexa tabletter indeholdende stoffet [[olanzapin]], et nyere antipsykotikum.]]
Antipsykotisk virkende præparater, tidligere kaldet neuroleptika, kaldes i dag '''antipsykotika.''' De virker (som navnet indikerer) mod [[psykose]] og bruges til behandling af bl.a. [[skizofreni]], [[bipolar affektiv lidelse]] og [[mani]]▼
▲Antipsykotisk virkende præparater, tidligere kaldet neuroleptika, kaldes i dag '''antipsykotika
== Brug ==▼
▲== Brug ==
Antipsykotiske stoffer bruges oftest til at behandle [[skizofreni]], [[mani]] og paranoide psykoser, men også til at behandle stort set alle andre psykoser. Antipsykotika kan også bruges som stemningsstabiliserende middel ved stemningsforstyrrelser, såsom [[bipolar affektiv lidelse]], også selvom der ikke er nogle psykotiske symptomer. I nogle tilfælde bruges antipsykotika også til behandling af angst, personlighedsforstyrrelser og resistente neurotiske tilstande, med tankemylder, samt (i mindre doser) beroligende.
Line 8 ⟶ 9:
== Inddeling ==
Man inddeler normalt antipsykotika i typiske (1. generation) og atypiske (2. generation), og højdosis, mellemdosis og lavdosis.
=== Typiske ===
De typiske antipsykotika tilhører 'første generation' af antipsykotiske stoffer. Det første typiske
De typiske antipsykotika er normalt ikke
▲De typiske antipsykotika tilhører 'første generation' af antipsykotiske stoffer. Det første typiske antipsykotika var chlorpromazine (Thorazine), der kom på markedet først i 50'erne.
▲De typiske antipsykotika er normalt ikke førstvalgspræperater, da de har en del bivirkninger, men har den fodel, at det kan gives som detpotmedicin.
=== Atypiske ===
Atypiske antipsykotika tilhører 'anden generation' af de antipsykotika stoffer, hvilket vil sige de præparater, der er blevet udviklet indenfor de seneste 10-20 år. De udgør som regel førstevalg, såfremt
▲Atypiske antipsykotika tilhører 'anden generation' af de antipsykotika stoffer, hvilket vil sige de præparater, der er blevet udviklet indenfor de seneste 10-20 år. De udgør som regel førstevalg, såfremt, man ikke allerede er under medicinsk behandling med et af de typiske antipsykotika. Nogle atypiske antipsykotika har generelt en lidt mere acceptabel bivirkningsprofil end de typiske. De har tilsyneladende færre ekstrapyramidale bivirkninger (EPS), men dog generelt flere metaboliske symptomer end de typiske antipsykotika. Desuden har de atypiske antipsykotika måske en lidt bedre virkning på negative symptomer.<ref>
Klinikchef Anders Fink-Jensen, m.fl.: "[http://www.ugeskriftet.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/UGESKRIFT_FOR_LAEGER/TIDLIGERE_NUMRE/2008/UFL_EKCMA_2008_46/UFL_EKCMA_2008_46_09080430 Farmakologisk behandling af psykotiske tilstande – Statusartikel]", Ugeskr Læger 2008;170(46):3750
</ref>
== Historie ==
Det første antipsykotikum
I
▲Det første antipsykotikum, der blev udviklet, blev udviklet først i 50'erne, og var chlorpromazine (Thorazine).
▲I 90'erne kom der en række nye medikamenter mod psykose, kaldet de "atypiske antipsykotika". Det første atypiske antipsykotikum var Clozapin (Leponex).
== Virkning ==
Den antipsykotiske virkning mener man først og fremmest opstår ved, at signalstoffet [[dopamin]] blokeres forskellige steder i hjernen, men især de atypiske antipsykotika blokerer også andre signalstoffer, bl.a. [[serotonin]].▼
▲Den antipsykotiske virkning mener man først og fremmest opstår ved, at signalstoffet [[dopamin]] blokeres forskellige steder i hjernen, men især de atypiske antipsykotika blokerer også andre signalstoffer, bl.a. serotonin.
Den antipsykotiske virkning indtræder tidligst 1-2 uger efter behandlingens start, og undertiden først efter 1-2 måneder. Virkningen kan vare flere uger, efter at behandlingen er ophørt. Den søvndyssende virkning indtræder derimod efter et par timer, og forsvinder ofte efter et par ugers behandling.
== Bivirkninger ==
===Forgiftning med antipsykotika
Bevidsthedsplumring, [[krampe (biologi)|kramper]], ekstrapyramidale og antikolinerge symptomer.
== Almindelige antipsykotika ==
=== Typiske antipsykotika ===
* Chlorprothixen
▲* Chlorpromazine (Thorazine)
* Flupenthixol (Depixol pg Fluanxol)
*
* Haloperidol (Haldol)
*
* Mesoridazin
*
*
*
* Promazin
*
*
*
*
* Zuclopenthixol (Clopixol og Acuphase)
=== Atypiske antipsykotika ===
* Amisulpirid (Solian)
*
*
* [[Quetiapin]] (Seroquel)
▲* Olanzapine (Zyprexa)
*
▲* Zotepine (Zoleptil)
=== Clozapin
Clozapin er et kraftigt virkende, atypisk antipsykotika, der kun må gives af speciallæger i psykiatri. Det bruges til behandling af behandlingsressistente psykoser, dvs. det bruges, hvis to eller flere andre antipsykotika har vist sig ikke at virke.
Clozapin har ingen EPS, men hos ca. 1% ses et fald i antallet af de hvide blodlegemer, og der skal derfor tages hyppige blodprøver.
{{Commonskat|Antipsychotic drugs}}
| |||