Strøget (Aarhus): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
kilde mangler til stor tilf. der ligner kopiering, (men åbenbart ikke fra en netkilde)
Linje 6:
Strøget er kendt for sin smukke [[jul]]ebelysning.
 
==Eksterne henvisninger==
* [http://www.stroeget-aarhus.dk/ Strøgets hjemmeside]
{{DEFAULTSORT:Strøget (Århus)}}
 
== Strøgets historie ==
[[Kategori:Gader i Aarhus]]
{{Wikify}}
[[Kategori:Gågader i Danmark]]
Strøget er en af de yngste gader/strækninger i det centrale Aarhus. Indtil midten af 1800-tallet var byen mod syd ved Domkirken og Sct. Clemens Torv afgrænset af åen. På den anden side af denne lå ”Købmand Hendrik Schandorff toft” – et forholdsvis stort markareal med græssende køer. I 1854 indrykkede købmanden imidlertid en annonce i Aarhuus Stiftstidende, hvor han udbød grunde til salg udstykket fra den store mark. Det blev begyndelsen til Søndergade og omkringliggende sidegader. Købmanden påtog sig nemlig selv udgiften til anlæggelsen af disse gader.
 
I de følgende år blev der af de nye grundejere bygget større og især mindre huse i Søndergade. I 1857 gik byggerierne imidlertid i stå på grund af pengekrisen, og lå herefter stille i nogle år. Først op gennem 1860’erne blev Søndergade færdiggjort med bygninger i begge sider af gaden.
'''STRØGETS HISTORIE'''
 
Nogen hovedfærdselsåre eller handelsgade var Søndergade imidlertid ikke. Byens strøg- og handelsgader på dét tidspunkt var stadig mestendels Mejlgade og Vestergade.
Strøget er en af de yngste gader/strækninger i det centrale Aarhus. Indtil midten af 1800-tallet var byen mod syd ved Domkirken og Sct. Clemens Torv afgrænset af åen. På den anden side af denne lå ”Købmand Hendrik Schandorff toft” – et forholdsvis stort markareal med græssende køer.
I 1854 indrykkede købmanden imidlertid en annonce i Aarhuus Stiftstidende, hvor han udbød grunde til salg udstykket fra den store mark. Det blev begyndelsen til Søndergade og omkringliggende sidegader. Købmanden påtog sig nemlig selv udgiften til anlæggelsen af disse gader.
I de følgende år blev der af de nye grundejere bygget større og især mindre huse i Søndergade. I 1857 gik byggerierne imidlertid i stå på grund af pengekrisen, og lå herefter stille i nogle år. Først op gennem 1860’erne blev Søndergade færdiggjort med bygninger i begge sider af gaden.
Nogen hovedfærdselsåre eller handelsgade var Søndergade imidlertid ikke. Byens strøg- og handelsgader på dét tidspunkt var stadig mestendels Mejlgade og Vestergade.
I 1862, hvor jernbanen mellem Aarhus og Randers åbnede, lå banegården et stykke udenfor byen – endnu sydligere end Søndergade. Faktisk dén placering banegården har i dag, omend det nu er en nyere banegård end på den tid. Forbindelsen mellem banegården og byen gik ad Fredensgade og Skolegade videre til Store- og Lille Torv.
Arealet mellem banegården og Søndergades sydligste ende var ejet af kommunen, men udlejet til handelsgartner F. J. Chr. Jensen. Efterhånden trampede folk en gangsti gennem gartneriets jord – i øvrigt til stor irritation for handelsgartneren – fordi det var den direkte vej fra banegården til Søndergade og videre derfra til torvene. Det var dog fortsat ret besværligt at komme fra Søndergade over åen og ind på torvene. Det var kun forbeholdt gående – hestevogne var udelukket. Først skulle man fra Søndergade ned ad en stejl skrænt og videre derfra på en lille gangbro over åen, før man rigtig var ”hjemme i Aarhus” igen!
I starten af 1870’erne begyndte kommunen imidlertid at arbejde med at gøre stien gennem handelsgartneriet til en gade, ligesom man ved samme lejlighed udstykkede byggegrunde. Gaden, som fik en bredde på 38 alen inklusive fortove mod Søndergades kun 20 alens bredde, fik navnet Ryesgade – opkaldt efter den norskfødte generalmajor Olaf Rye, som havde udmærket sig i Treårskrigen i slagene ved Bov, Slesvig og Dybbøl.
Og da man så i 1884 – efter adskillige års tovtrækkeri – endelig fik bygget Sct. Clemens Bro over åen, med direkte forbindelse fra Søndergade til torvene, ændrede trafikken i Aarhus sig med ét markant. Nu blev hovedfærdselsåren fra banegården ned gennem Ryesgade, videre ad Søndergade over Clemensbro og Clemens Torv til Store Torv. Man oprettede sågar en hestetrukken, étsporet sporvognslinie, som gik mellem banegården og Store Torv, med adskillige stoppesteder i både Ryesgade, Søndergade og på Sct. Clemens Torv. Den hidtidige rute ad Fredensgade og Skolegade blev nu kun brugt i ringe omfang.
I starten af 1870’erne begyndte kommunen imidlertid at arbejde med at gøre stien gennem handelsgartneriet til en gade, ligesom man ved samme lejlighed udstykkede byggegrunde. Gaden, som fik en bredde på 38 alen inklusive fortove mod Søndergades kun 20 alens bredde, fik navnet Ryesgade – opkaldt efter den norskfødte generalmajor Olaf Rye, som havde udmærket sig i Treårskrigen i slagene ved Bov, Slesvig og Dybbøl.
Og da man så i 1884 – efter adskillige års tovtrækkeri – endelig fik bygget Sct. Clemens Bro over åen, med direkte forbindelse fra Søndergade til torvene, ændrede trafikken i Aarhus sig med ét markant. Nu blev hovedfærdselsåren fra banegården ned gennem Ryesgade, videre ad Søndergade over Clemensbro og Clemens Torv til Store Torv. Man oprettede sågar en hestetrukken, étsporet sporvognslinie, som gik mellem banegården og Store Torv, med adskillige stoppesteder i både Ryesgade, Søndergade og på Sct. Clemens Torv. Den hidtidige rute ad Fredensgade og Skolegade blev nu kun brugt i ringe omfang.
 
I de følgende år udviklede strækningen fra banegården til Domkirken sig til et decideret strøg med flere og flere butikker. Omkring århundredskiftet var man også begyndt at rive de fleste af de små huse ned, og byggede i stedet både større og højere. Også flere husnumre blev lagt sammen, hvorved man kunne åbne større butikker. Den trafik er fortsat helt op til vore dage.
Sporvognslinien blev udvidet til to spor, og blev i øvrigt også forlænget til Kongsvang og Dalgas Avenue i syd, og til Marienlund i nord. Cyklisterne havde for længst taget Strøget til sig og snart afløste de nymodens biler også i stort tal de hestetrukne vogne.
Det blev et leben uden lige med gående på fortovene langs facaderne og stigende trafik i begge retninger på kørebanen.
Og i takt med at Aarhus op gennem 1900-tallet voksede sig større mod især syd med hele Frederiksbjerg-kvarteret kom Strøget – der jo var startet i byens udkant – til, sammen med torvene, at udgøre centrum i den efterhånden ganske store by, der efter først jernbanens komme og siden Landsudstillingen i 1909 var vokset med eksplosiv kraft.
Det blev et leben uden lige med gående på fortovene langs facaderne og stigende trafik i begge retninger på kørebanen.
Og i takt med at Aarhus op gennem 1900-tallet voksede sig større mod især syd med hele Frederiksbjerg-kvarteret kom Strøget – der jo var startet i byens udkant – til, sammen med torvene, at udgøre centrum i den efterhånden ganske store by, der efter først jernbanens komme og siden Landsudstillingen i 1909 var vokset med eksplosiv kraft.
 
I slutningen af 1960’erne begyndte sammenslutningen af de handlende og kommunens embedsmænd i fællesskab, at snakke om det nye fænomen som vandt frem i udlandet: Gågade. I København havde man netop besluttet sig for at omdanne Strøget fra en trafikeret strækning til en gågade, og nu fulgte landets næststørste by efter.
Beslutningen blev truffet og 7. november 1971 kørte sporvognene for sidste gang gennem Strøget, ligesom også bilerne og cyklisterne fremover måtte finde andre veje gennem byen. Dagen efter var Strøget en gågade. Det vil sige, Ryesgade forblev en gade med kørende trafik – dog uden sporvogne – idet de handlende absolut ikke ville have deres gade omdannet til en gågade. De var bange for at miste omsætning, når bilerne blev forment adgang til gaden. En del handlende i Søndergade havde det på samme måde, men måtte bøje sig for flertallets ønske om en gågade.
I det følgende år brækkede kommunens vejfolk så Søndergade og Sct. Clemens Torv op, fjernede blandt andet sporvognsskinnerne, og lagde efterfølgende de fineste gågade-fliser fra væg-til-væg. I september måned 1972 indviede man så gågade-strækningen fra Regina-krydset til Domkirken med et brag af en fest. Snart sagt enhver aarhusianer var af hus og samledes på Strøget for at opleve alt dette nye. I Ryesgade kiggede de handlende mod Søndergade, og enkelte kunne ikke sige sig fri for at ærgre sig over, at man alligevel ikke var gået med. Vel var man stadig en del af hele Strøgstrækningen, men fokus på Strøget som begreb blev i de følgende år lagt på Søndergade og Sct. Clemens Torv, fordi det var denne del, som var gågade.
I det følgende år brækkede kommunens vejfolk så Søndergade og Sct. Clemens Torv op, fjernede blandt andet sporvognsskinnerne, og lagde efterfølgende de fineste gågade-fliser fra væg-til-væg. I september måned 1972 indviede man så gågade-strækningen fra Regina-krydset til Domkirken med et brag af en fest. Snart sagt enhver aarhusianer var af hus og samledes på Strøget for at opleve alt dette nye. I Ryesgade kiggede de handlende mod Søndergade, og enkelte kunne ikke sige sig fri for at ærgre sig over, at man alligevel ikke var gået med. Vel var man stadig en del af hele Strøgstrækningen, men fokus på Strøget som begreb blev i de følgende år lagt på Søndergade og Sct. Clemens Torv, fordi det var denne del, som var gågade.
 
Og sådan var det så i de følgende 30 år. Man samarbejdede naturligvis om forskellige fælles-arrangementer, som skulle trække kunder ind til byen, men ellers kørte de to detailhandelsforeninger – Ryesgadeforeningen og Søndergadeforeningen – hver sit løb. En snert af konkurrence mellem de to gader og foreninger var der vel også.
Kort før årtusindskiftet tog bestyrelsesmedlemmer i Strøgforeningen kontakt til kommunen med henblik på at få renoveret gågadebelægningen på Strøget. Efter 30 års brug kunne den faktisk ikke længere. Stort set alle fliserne var knækkede og lå bestemt ikke helt plant længere. Og da samtidig resten af byen gennem de seneste år vi blevet smukkeseret efter alle kunstens regler – ny belægning på torvene, åbning af åen, Musikhus og meget andet – var kontrasten til Strøgets nedslidte gågade til at få øje på. Det var jo egentlig et paradoks: Det meste af byen tog sig smukt ud, men lige dér, hvor langt, langt flest mennesker dagligt færdedes, var både belægning og udseendet i øvrigt bestemt ikke noget at prale af!
Politikerne og kommunens embedsmænd kunne godt se det, men afviste i første omgang Strøgforeningens opfordring til renovering med den begrundelse, at det var der overhovedet ikke penge til. Strøgforeningen pressede alligevel vedvarende på, og da så Ryesgadeforeningen pludselig meldte sig på banen og i diskussionen med budskabet om, at de nu gerne – med 30 års forsinkelse – ville være med som gågade, vendte kommunen på en tallerken. Se, det var der virkelig perspektiv i – på trods af, at strøg-renoveringsprojektet derved ville blive næsten dobbelt så dyrt som først antaget. En gågade-strækning fra banegården og helt til Domkirken – det var da noget. Noget, som oven i købet kunne matche Strøget i København, både hvad angik længde og udseende.
Politikerne og kommunens embedsmænd kunne godt se det, men afviste i første omgang Strøgforeningens opfordring til renovering med den begrundelse, at det var der overhovedet ikke penge til. Strøgforeningen pressede alligevel vedvarende på, og da så Ryesgadeforeningen pludselig meldte sig på banen og i diskussionen med budskabet om, at de nu gerne – med 30 års forsinkelse – ville være med som gågade, vendte kommunen på en tallerken. Se, det var der virkelig perspektiv i – på trods af, at strøg-renoveringsprojektet derved ville blive næsten dobbelt så dyrt som først antaget. En gågade-strækning fra banegården og helt til Domkirken – det var da noget. Noget, som oven i købet kunne matche Strøget i København, både hvad angik længde og udseende.
 
Gennem hele 2001 og 2002 blev Søndergades og Sct. Clemens Torvs gamle fliser gravet op og erstattet af nye, ægte kinesiske og svenske granitfliser. Bilerne forsvandt samtidig fra Ryesgade, som herefter i hele det brede format fik den samme væg-til-væg-belægning, som resten af Strøget.
Ved samme lejlighed fusionerede de to gadeforeninger til én, nemlig Gadeforeningen Strøget*Aarhus, som er dén vi kender i dag. Danmarks største gadeforening med lige under 100% tilslutning fra strækningens butikker. 120 butikker er medlem af Strøgets gadeforening.
Gennem ca. 160 år har Strøget i Aarhus udviklet sig fra en mark med græssende køer til i dag at være den gågade i Danmark, som besøges af flest mennesker dagligt. I gennemsnit bevæger ca. 47.000 mennesker sig dagligt gennem Strøget i Aarhus i butikkernes åbningstid. Det giver over 14 millioner besøgende årligt. Ingen andre handelsgader eller –centre i landet kan præstere tilsvarende tal!
Gennem ca. 160 år har Strøget i Aarhus udviklet sig fra en mark med græssende køer til i dag at være den gågade i Danmark, som besøges af flest mennesker dagligt. I gennemsnit bevæger ca. 47.000 mennesker sig dagligt gennem Strøget i Aarhus i butikkernes åbningstid. Det giver over 14 millioner besøgende årligt. Ingen andre handelsgader eller –centre i landet kan præstere tilsvarende tal! {{Km}}
 
==Eksterne henvisninger==
* [http://www.stroeget-aarhus.dk/ Strøgets hjemmeside]
{{DEFAULTSORT:Strøget (Århus)}}
 
[[Kategori:Gader i Aarhus]]
[[Kategori:Gågader i Danmark]]