Strøget (Aarhus): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Nico (diskussion | bidrag) kilde mangler til stor tilf. der ligner kopiering, (men åbenbart ikke fra en netkilde) |
|||
Linje 6:
Strøget er kendt for sin smukke [[jul]]ebelysning.
==Eksterne henvisninger==▼
* [http://www.stroeget-aarhus.dk/ Strøgets hjemmeside]▼
{{DEFAULTSORT:Strøget (Århus)}}▼
== Strøgets historie ==
[[Kategori:Gader i Aarhus]]▼
{{Wikify}}
[[Kategori:Gågader i Danmark]]▼
Strøget er en af de yngste gader/strækninger i det centrale Aarhus. Indtil midten af 1800-tallet var byen mod syd ved Domkirken og Sct. Clemens Torv afgrænset af åen. På den anden side af denne lå ”Købmand Hendrik Schandorff toft” – et forholdsvis stort markareal med græssende køer. I 1854 indrykkede købmanden imidlertid en annonce i Aarhuus Stiftstidende, hvor han udbød grunde til salg udstykket fra den store mark. Det blev begyndelsen til Søndergade og omkringliggende sidegader. Købmanden påtog sig nemlig selv udgiften til anlæggelsen af disse gader. ▼
▲Strøget er en af de yngste gader/strækninger i det centrale Aarhus. Indtil midten af 1800-tallet var byen mod syd ved Domkirken og Sct. Clemens Torv afgrænset af åen. På den anden side af denne lå ”Købmand Hendrik Schandorff toft” – et forholdsvis stort markareal med græssende køer.
▲ I de følgende år blev der af de nye grundejere bygget større og især mindre huse i Søndergade. I 1857 gik byggerierne imidlertid i stå på grund af pengekrisen, og lå herefter stille i nogle år. Først op gennem 1860’erne blev Søndergade færdiggjort med bygninger i begge sider af gaden.
▲ Nogen hovedfærdselsåre eller handelsgade var Søndergade imidlertid ikke. Byens strøg- og handelsgader på dét tidspunkt var stadig mestendels Mejlgade og Vestergade.
I starten af 1870’erne begyndte kommunen imidlertid at arbejde med at gøre stien gennem handelsgartneriet til en gade, ligesom man ved samme lejlighed udstykkede byggegrunde. Gaden, som fik en bredde på 38 alen inklusive fortove mod Søndergades kun 20 alens bredde, fik navnet Ryesgade – opkaldt efter den norskfødte generalmajor Olaf Rye, som havde udmærket sig i Treårskrigen i slagene ved Bov, Slesvig og Dybbøl.▼
Og da man så i 1884 – efter adskillige års tovtrækkeri – endelig fik bygget Sct. Clemens Bro over åen, med direkte forbindelse fra Søndergade til torvene, ændrede trafikken i Aarhus sig med ét markant. Nu blev hovedfærdselsåren fra banegården ned gennem Ryesgade, videre ad Søndergade over Clemensbro og Clemens Torv til Store Torv. Man oprettede sågar en hestetrukken, étsporet sporvognslinie, som gik mellem banegården og Store Torv, med adskillige stoppesteder i både Ryesgade, Søndergade og på Sct. Clemens Torv. Den hidtidige rute ad Fredensgade og Skolegade blev nu kun brugt i ringe omfang.▼
▲
▲
I de følgende år udviklede strækningen fra banegården til Domkirken sig til et decideret strøg med flere og flere butikker. Omkring århundredskiftet var man også begyndt at rive de fleste af de små huse ned, og byggede i stedet både større og højere. Også flere husnumre blev lagt sammen, hvorved man kunne åbne større butikker. Den trafik er fortsat helt op til vore dage.
Det blev et leben uden lige med gående på fortovene langs facaderne og stigende trafik i begge retninger på kørebanen.▼
Og i takt med at Aarhus op gennem 1900-tallet voksede sig større mod især syd med hele Frederiksbjerg-kvarteret kom Strøget – der jo var startet i byens udkant – til, sammen med torvene, at udgøre centrum i den efterhånden ganske store by, der efter først jernbanens komme og siden Landsudstillingen i 1909 var vokset med eksplosiv kraft.▼
▲
▲
I slutningen af 1960’erne begyndte sammenslutningen af de handlende og kommunens embedsmænd i fællesskab, at snakke om det nye fænomen som vandt frem i udlandet: Gågade. I København havde man netop besluttet sig for at omdanne Strøget fra en trafikeret strækning til en gågade, og nu fulgte landets næststørste by efter.
I det følgende år brækkede kommunens vejfolk så Søndergade og Sct. Clemens Torv op, fjernede blandt andet sporvognsskinnerne, og lagde efterfølgende de fineste gågade-fliser fra væg-til-væg. I september måned 1972 indviede man så gågade-strækningen fra Regina-krydset til Domkirken med et brag af en fest. Snart sagt enhver aarhusianer var af hus og samledes på Strøget for at opleve alt dette nye. I Ryesgade kiggede de handlende mod Søndergade, og enkelte kunne ikke sige sig fri for at ærgre sig over, at man alligevel ikke var gået med. Vel var man stadig en del af hele Strøgstrækningen, men fokus på Strøget som begreb blev i de følgende år lagt på Søndergade og Sct. Clemens Torv, fordi det var denne del, som var gågade.▼
▲
Og sådan var det så i de følgende 30 år. Man samarbejdede naturligvis om forskellige fælles-arrangementer, som skulle trække kunder ind til byen, men ellers kørte de to detailhandelsforeninger – Ryesgadeforeningen og Søndergadeforeningen – hver sit løb. En snert af konkurrence mellem de to gader og foreninger var der vel også.
Politikerne og kommunens embedsmænd kunne godt se det, men afviste i første omgang Strøgforeningens opfordring til renovering med den begrundelse, at det var der overhovedet ikke penge til. Strøgforeningen pressede alligevel vedvarende på, og da så Ryesgadeforeningen pludselig meldte sig på banen og i diskussionen med budskabet om, at de nu gerne – med 30 års forsinkelse – ville være med som gågade, vendte kommunen på en tallerken. Se, det var der virkelig perspektiv i – på trods af, at strøg-renoveringsprojektet derved ville blive næsten dobbelt så dyrt som først antaget. En gågade-strækning fra banegården og helt til Domkirken – det var da noget. Noget, som oven i købet kunne matche Strøget i København, både hvad angik længde og udseende. ▼
▲
Gennem hele 2001 og 2002 blev Søndergades og Sct. Clemens Torvs gamle fliser gravet op og erstattet af nye, ægte kinesiske og svenske granitfliser. Bilerne forsvandt samtidig fra Ryesgade, som herefter i hele det brede format fik den samme væg-til-væg-belægning, som resten af Strøget.
Gennem ca. 160 år har Strøget i Aarhus udviklet sig fra en mark med græssende køer til i dag at være den gågade i Danmark, som besøges af flest mennesker dagligt. I gennemsnit bevæger ca. 47.000 mennesker sig dagligt gennem Strøget i Aarhus i butikkernes åbningstid. Det giver over 14 millioner besøgende årligt. Ingen andre handelsgader eller –centre i landet kan præstere tilsvarende tal!▼
▲
▲==Eksterne henvisninger==
▲* [http://www.stroeget-aarhus.dk/ Strøgets hjemmeside]
▲{{DEFAULTSORT:Strøget (Århus)}}
▲[[Kategori:Gader i Aarhus]]
▲[[Kategori:Gågader i Danmark]]
|