Tegl: Forskelle mellem versioner

Det ville da være meget nemmere, hvis man bare kunne tage leret op af jorden, ælte og rense det, lade det tørre og til sidst bygge af det i stedet for at skulle brænde det. I mange år fungerede teglproduktionen som tidlige beskrevet ved at teglet blev tørret i solen, og på den måde fik man soltørret tegl, men man fandt ud af at man kunne gøre teglet stærkere ved at brænde det. Man kan faktisk sammenligne teglkunsten med [[trylledej]], trylledej kan sagtens tørre hvis det ligger ude i frisk luft i lang tid, men hvis man derimod kommer dejen ind i en varm om og bager det den tid det skal have, ja så kan man male, glasere og gøre ved på dejen. Det at bager trylledejen gør også at de sammenæltede materialer bliver ét, og bliver meget mere bestandigt. Da [[Romerriget]] faldt, glemte man blandt andet kunsten at brænde tegl, men heldigvis var der nogle italienere fra det nordlige [[Italien]] kom på fidusen igen, og på den måde kom den brændte tegl ”tilbage” til Danmark omkring år 1100.

 

== Teglstens farveholdning ==

 

Igennem 1700-tallet1600- og [[1700-tallet]] udgjordes også store dele af den hjemlige teglproduktion af gule sten, der ligesom de importerede mopper fik meget ringe højde; ofte benævnt ’[[flensborgsten]]’. Ligeledes i dag er gule sten dominerende i byggeriet, hvilket må ses i lyset af, at anvendeligt rødler til teglindustrien, er blevet næsten opbrugt.

 

== Referencer ==