Richard Arkwright: Forskelle mellem versioner

| billedtekst = Richard Arkwright by [[Joseph Wright of Derby]]

| fsted = [[Preston]], [[Lancashire]], England

| dsted = [[Cromford]], [[Darbyshire]], England

| hvilested = [[Derbyshire]]

CardingKarte Motor

| arbejde = [[Opfinder]] og [[Pioner]] inden for spindingsindustrien

| mater = (alma mater, uddannelssted(er))

| institution = (hvilken uddannelsesinstitution en person er tilknyttet)

| forældre =

'''Sir Richard Arkwright''' ([[23. december]] [[1732]] - [[3. august]] [[1792]]) var en engelsk [[barber]] og [[opfinder]], der blev født i byen [[Preston]] umildbart nord for Liverpool. Han var den yngste af tretten børn, og søn af en skrædder[1]. Penge var ikke tilgængelig til at sende ham i skole, men hans fætterkusine Ellen lærte ham at læse og skrive.[2]

Richard Arkwright var englænder som var med til at opfinde Spinningframe selv om alle hans [[Patent|patenter]] til sidst blev ophævet, er han ofte krediteret med at opfinde Spinningframe, senere omdøbt til Waterframe efter overgangen til [[vandkraft]].

Han har også patenteret en karte motor, der kunne omdanne rå [[bomuld]][3] til [[garn]][4]. Han var en førende iværksætter af [[den industrielle revolution]][5]. Arkwright betragtes som faderen til den moderne industrielle fabrik, og hans opfindelser var en katalysator[6] for [[den industrielle revolution]]. [7]

Richard Arkwright levede fra [[1732]] til [[1792]] . JegHan blev født i [[Preston]] i en fattig familie som det trettende barn. Da familien var meget fattige havde de ikke råd til at sende ham i skole. Derfor lærte han at skrive og læse af hans kusine Ellen. Han fik uddannelsen som [[barber]]. Han tjente også en del penge på handlehandel af midler til hårfarvning. I [[1762 ]] startede han en [[paryk]] forretning. I [[1769 ]] tog han [[patent]] på den første spindemaskine, som han senere anvendte i flere nyoprettede [[bomuldsmøller]]. Han blev omtale lidt forskelligt, nogle så ham som en dygtig forretningsmand og andre som en brutal og hensynsløs udnytter. Han blev meget velhavende og blev [[adlet]] i [[1786]].

Det er ikke muligt at finde ud af hvem der endelig opfandt Arkwrights Watherframe. Maskinen var anderledes fra den såkaldte [[Spinning Jenny|spinde-jenny]] fordi den ikke var håndtrukket. Da Richard Arkwright for alvor slog igennem med sin Watherfarme, blev han en af foregangsmændene for en udvikling der i løbet af de næste par generationer, skulle vende op og ned på hele [[bomuldsindustrien]]. I [[1788]] var antallet af [[bomuldsmøller]] steget til over 100.

Det var i Richard Arkwrights tid som [[barbere]], han for første gang blev introducerede til [[Spinderiet|spindere]] og [[Væve|vævere]] . Dette blev han, da han i [[1761]], efter hans andet ægteskab til [[Margaret Biggins]], fik penge nok til at udvide hans [[barbere]] forretning til også at kunne sælge [[Paryk|parykker]] . For at lave disse [[paryk|parykker]] måtte han rejse rund for at samle [[hår]]. På disse rejser hørte han for første gang, om forsøgende på at produktioner nye maskiner til [[tekstil industrienindustrie|tekstil industrien]]. På Hans rejser mødte han også [[John Kay]], som var en urmager fra Warrington, som var ved at fremstille en ny spindingsmaskine sammen med en anden mand ved navn [[Thomas Highs ]]. De havde dog ikke penge nok til at gennemføre projektet, hvilket senere ville få stor betydning for Richard Arkwrights senere beskæftigelse .

Da [[Paryk|parykkerne]] gik af mode, begyndte Richard Arkwright at opfinde mekaniske maskiner til [[tekstil industrien]], hovedsaligt til spindings og vævnings industrien, hvilket skulle blive hans vej til rigdom og succes .

Hans første [[opfindelse]] opfandt han ikke selv. Det var i samarbejde med [[John Kay]], som han ansatte, og med nogle lokal [[tømrer]], at Richard Arkwright lavede den første Spinningframe .

Arkwrights Spinningframe var dog alt for stor til at blive betjent med håndkræfthåndkraft, så Arkwright og hans team måtte finde en anden måde at betjene maskinen på . Først eksperimenterede de med hestekræft[[Hestekraft|hestekraft]], men besluttede i stedet at bruge [[Vandmølle|vandmøllen]], som den nye trækkraft . De koblede altså en [[Vandmølle|vandmølle]] til Spiningframen, og Arkwrights maskine fik nu navnet Waterframe .

I modsætning til andre [[spindemaskinen|spindemaskiner]] var Richard Arkwrights Waterframe lavet, så den kunne drives [[mekanisk ]]. Mekanikken bag Waterframen var [[Vandmølle|vandmøllen]] som blev udnyttet som trækkraft. Spinningframen blev første gange eksperimenteret med i en [[bomuldsmølle]] med [[heste]]. Hestegang blev dog for dyr i drift og man valgte derfor at finde en ny trækkraft til maskinen. I [[1771]] blev der anlagt en mølle i Cronford[[Cromford]] i Denvant som var den første til at bruge [[vandkraft ]], derved blev Spinningframe omdøbt til Waterframe. I det efterfølgende årti anlagde Arkwright fire nye vandhjulsdrevne [[bomuldsmøllen|bomuldsmøller]] , og således blev han en af fremgangsmændene som vendte op og ned på [[bomuldsindustrien]] .

I Arkwrights Waterframe udnyttes princippet fra [[vingespindl|vingespindlen]] . Da maskinen er [[mekanisk]], skal det forspundene [[garn]] blot anbringes korrekt, og maskinen blot trækkes rundt, så udfører den selv [[spindingsprocessen ]]. I maskinen sidder det forspundene [[garn]] på spolerne øverst oppe.

Principskitsen til venstre viser princippet i Arkwrights Waterframe. På denne skitse ses spolen med det forspundede [[garn]] ved D .

[[Garn|Garntråden]] føres fra spolen og førstned igennem et sæt klemvalser, se A .

[[Garn|Garnet]] føres herefter videre ned til vingespindlen se E .

Maskinen bremse, se B, som bestemmer hvor hårdt valserne skal trække i tråden, det vil sige hvor meget tråd bliver strakt inden den snoges .

Under vingespindlen, se E, sidder der en spolebremse, se C, den sørger for at spindlen ikke løber så hurtigt rundt som spolen . C bestemmer altså hvor stor en mængde [[garn]] der bliver spundet .