Ashura: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Tro - Sunnisme påbegyndt
Tro - Sunnisme udvidet
Linje 1:
'''ʿĀshūrāʾ''' (’den tiende’ [[dag]]<ref group="note">Til tider også betegnet som ''Ashura-dagen'', der på dansk dækker over samme betegnelse som ''Ashura''.</ref> af [[Måned|måneden]] [[Muharram|Muḥarram]] i den [[islamiske kalender]], moderne dansk retskrivning '''Ashura''', [[Persisk (sprog)|persisk]]: عاشورا, [[Arabisk (sprog)|arabisk]]: عاشوراء‎) betegner en [[Islam|islamisk]] [[helligdag]]. Dagen fejres både indenfor [[Sunnisme]] og [[Shiisme]] ([[islam|islams]] to største denominationer), selvom begge trostolkninger tillægger dagen hver deres betydning og signifikans.<ref name=EIr>{{en sprog}} ''EIr'', Iranica online, ''ʿĀŠŪRĀʾ'' af M. Ayoub ([http://www.iranicaonline.org/articles/asura online]).</ref> Overordnet er helligdagen for [[sunni]]-muslimer eren glædelig dag samt en tilrådet fastedag, hvor det for [[shia]]-muslimer er afslutningen på en ti dag lang sørgeperiode, der i historisk kontekst kulminerede i [[Martyr|martyrdøden]] af [[profet]] [[Muhammed|Muhammeds]] [[barnebarn]], [[Imam|imam]] [[Husayn ibn Ali|al-Ḥusayn b. ʿAlī]] (d. [[680]]).<ref group="note">[[Iman M. Kashi|Iman M. Kashis]] [[forskning]] der primært berør tidlig [[islam]], skriver bl.a. hertil: ”Karbalāʾ dagen, den ’tiende’ (ʿĀshūrāʾ), dvs. den tiende dag i måneden Muḥarram, er siden da blevet den mest vigtige festival for Shīʿa. Festivalen strækker sig fra den 1. til d. 10 Muḥarram, hvor Shīʿa genlever og markerer tragedien ved sørgehøjtideligheder …” — Iman Kashi, [http://shiisme.dk Shiisme], s. 93.</ref>
 
== Tro ==
De forskellige [[Islam|islamiske]] trostolkninger og denominationer (hvor [[Shiisme]] og [[Sunnisme]] er de to største) tillægger Ashura dagen forskellige [[Historisk|historiske]], [[Spiritualitet|spirituelle]] og [[religiøse]] betydninger:.
 
=== Sunnisme ===
Indenfor [[Sunnisme]] er Ashura en dag af signifikant betydning, især i kontekst af de før-islamiske og islamiske praksisser der akkurat har været sammenfaldene med Ashura dagen siden [[Menneske|menneskets]] [[skabelse]]. Ashura gennem historiens gang skulle angiveligt være dagen hvorpå:<ref name=EI2>{{en sprog}} ''EI<sup>3</sup>'', Brill online, ''ʿĀshūrāʾ (Sunnism) → 2. The sanctity of ʿĀshūrāʾ'' af Megan H. Reid.</ref><sup>,</sup><ref name=EIs>{{en sprog}} ''EIs'', bd. 3, ''ʿĀshūrāʾ → Sunni Beliefs and Practices'' af Farhang Mehrvash (overs. af Matthew Melvin-Koushki).</ref>
 
De (før-islamiske beretninger om Ashura dagen):
* [[Gud]] accepterede [[Adam (Islam)|Adams]] anger<ref group="note">Med reference til [[Koranen]] 2:37: ”Da modtog Adam nogle ord fra sin Herre, og Han modtog hans anger. Han er sandelig den Angremodtagende, den Barmhjertige”.</ref>
* [[Noas ark]] kom til land på [[Judi-bjerget|Jūdī-bjerget]]<ref group="note">Tidlige [[Kristne|kristne]] og alle [[Islam|islamiske]] kilder henviser at [[Noas ark]] gik på land ved Jūdī-bjerget (og ikke [[Ararats bjerg]] som ellers er gængs opfattelse blandt nutidige [[kristne]]), se [[Koranen]] 11:44: ”Der blev sagt: »Jord, slug dit vand! Himmel, hold inde!« og vandet svandt bort. Sagen var afsluttet. Skibet lagde sig til rette på Jūdī-bjerget, og der blev sagt: »Bort med de folk, der handler uret!«”.</ref>
* [[Noas ark]] kom til land på [[Judi-bjerget|Jūdī-bjerget]]
* [[Jakob (patriark)|Jakob]] gik i [[forbøn]] for sine syndfulde [[Søn|sønner]]<ref group="note">Med reference til [[Koranen]] 12:97-98, hvor profeten [[Jakob (patriark)|Jakobs]] sønner, spørger deres fader om at søge Guds tilgivelse på deres vegne (dvs. [[forbøn]]): ”De sagde, »Far! bed [Gud] om tilgivelse for vores synder. Vi har fejlet«. Han svarede, »Jeg vil bede min Herre tilgive jer. Han er den Tilgivende, den Barmhjertige«”.</ref>
* [[Jakob (patriark)|Jakob]] bedte for sine syndfulde [[Søn|sønner]]
* [[Jonas (Islam)|Jonas]] kom ud af den store [[fisk|fisks]] [[mave]]<ref group="note">Med reference til [[Koranen]] 21:87, 29:14, 37:139-149 hvor beskrivelsen fremgå hvorfor Jonas skulle forblevet i fiskens mave indtil [[Dommedag|Genopstandelsen]] men med ihukommelse af Gud fik lov til at komme ud forinden.</ref>
* [[Moses]] besejret [[Farao|Faraos]] og hans [[Magiker|magikere]]<ref group="note">Med reference til [[Koranen]] 7:111–122, 10:79–81, 20:60–70, 26:37–48 i omtale af [[Moses]] og [[Farao|Faraos]] [[magiker]], og hvordan Moses tilbageviser magikernes [[Illusion|illusioner]] som værende ikke rigtige.</ref> og senere fuldførte sine fyrredage [[faste]] i Guds nærvær<ref group="note">Med henblik på [[Koranen]] 20:80-83 hvor Moses drager til [[Sinajbjerget]] og efterlader [[profeten]] [[Aron]] som sin ledsager over [[Israelit|israelitterne]].</ref>
* [[Jesus]], blev[[Adam (Islam)|Adams]] og [[FødselAbraham|fødtAbrahams]] [[fødselsdag]]
 
De (senere islamiske beretninger om Ashura dagen):
* [[Gud]] vendte ’hulens ledsager’ (''aṣḥāb al-kahf'') fra side til side<ref group="note">Med henblik på [[Koranen]] 18:7-25.</ref>
* [[Amina bint Wahb|Āmina bint Wahb]] blev gravid med [[Profet|profeten]] [[Muhammed]]
* [[Gud]] tilgav alle fejlene af profeterne[[Profet|profeternes]] tidligere og kommende fejl
 
== Noter ==
Linje 30:
* {{en sprog}} Momen, M. ''An Introduction to Shi'i Islam: History and Doctrines of Twelver Shi'ism''. Yale, 1987 | ISBN 978-0300035315.
* {{note|EIs}} {{en sprog}} ('''''EIs''''') Encyclopaedia Islamica (2008–), red. W. Madelung og F. Daftary | {{ISSN|1875-9823}}.
* {{en sprognote|EI2}} ''ʿĀ<span style{{=en sprog}}"text-decoration:underline">sh</span>ūrāʾ'', ('''''EI<sup>2</sup>''''') Encyclopaedia of Islam, 2. udgave (1960–2005), red. .J. Bearman, Th. Bianquis, C.E. Bosworth, E. van Donzel og W.P. Heinrichs et al.
* {{note|EI3}} {{en sprog}} ('''''EI<sup>3</sup>''''') Encyclopaedia of Islam, 3. (2007–), red. Kate Fleet, Gudrun Krämer, Denis Matringe, John Nawas og Everett Rowson | {{ISSN|1873-9830}}.
* {{en sprog}} ''ʿĀŠŪRĀʾ'' (1987, opdateret 2011), Encyclopædia Iranica af M. Ayoub | ([http://www.iranicaonline.org/articles/asura online]).
* {{en sprog}} ''ʿĀ<span style{{=}}"text-decoration:underline">sh</span>ūrāʾ'', ('''''EI<sup>2</sup>''''') Encyclopaedia of Islam, 2. udgave (1960–2005), red. .J. Bearman, Th. Bianquis, C.E. Bosworth, E. van Donzel og W.P. Heinrichs et al.
 
== Se også ==